Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Pedet— Dass»
Dedieationen soratt »Katechismns-Sangene« minder siit «kjcrre Faetter« Con-
sessionariiis Dr. P. Jespersen om den Tid de gik i »Skole og Trang« sam-
men. Thi Jrspersen deponerede fra Throndhjetn Skole Aaret for Dass 1665.
Med mindre det sigter til en tidligere Tid, om de som Børn maaskee vare opdragne
sammen. Dass’s Ophold i Kjøbenhavn varede kun to Aar, Fattigdom tvang
ham til at vende hjem til Norge, hvor han tilbragte nogle Aar som Huglrerer,
indtil han 1672 blev Kapellan hos Præsten i Dinklow i Ranens og Nesme
Menigheder. Da denne ti Aar efter døde, blev D. hans Efterfølger i Embe-
det, og forfiyttedes 1695 til Alstahvug, hvor hait ligesom de tidligere Steder
gjorde sig kjendt som en redelig, flittig Mand, en nidkjcer Sjælesørger, utrcet-
telig i sit Kald, skjøndt de hyppige, farefulde Soreiser tidt gjorde dette besvær-
ligt. Hans Gavmildhed lod ingett Trængende gaae uhjulpet bort, og ved
hans Død fandt man, han havde 2003 Rdl. ude-staaende i Smaalaan hos
Folk, for hvent Laanet krm var en anden Form as Gave. Dass var adere
en temmelig lille Ma11d, underscetsig bygget, men livlig , talte meget hurtig
og manglede aldrig godt Svar. Han leed i sine sidste Leveaar meget af
Steensmerter, og as denne Sygdom dode han 1708, efter 13 Aars Virksoin-
hed iAlstahoug, hvor hans ældste Søn Mag. Anders Dass fulgte ham som Præst.
Peder Dass var as sin Samtid anseet for en god Poet, og det var itke blot
Dorthea Engelbretsdattisr der i Rimbreve rakte ham Laurbærkrandsen, thi him
fik gjerne Roes med Rente i Svarene, men andre Landsmænd erklærede hans
Arbeider for »Mestervcerker, dersom Tankerne altid var saavel udarbeidede, som
Geisten flydende-» ja selv nyere Koustdommere have indroinmet, at hans
»Poesier udmærke sig ved en let og flydende Versisteation, og med Rette for-
tjene den Anseelse de i over hundrede Aar har staaet i, iseer hos Altnurn
baade iDanniark og Norge.« Forunderlig nok udtom ingen af hans Arbeider
i Trykken før efter hans Død, hans bibelske Visebog forst 1711, Luthers
Katethiomns Sange 17«t4, Nordlands Trompet, d. e. Beskeivelsesover Nei-d-
lands Antt 1739, og i en omhyggelig Udgave egenlig først af Sennesvnnen
A. C. Dass. 1763. (Nr. 612——14).
[A. C. Dass’s For-tale til hans Udg. af »Vestrivelse over Nordlands Ami- 1763.]
Iorgen Sorterup, en Søn af Præsten Jorgen Madsett Aarby og
Anna Jorgensdatter Morsing, blev sodt i Ottestrup ved Slagelse 1662, og det
rimeligviis i Slutningen af Oktober eller Begyndelsen af Nooember. Hans
Fader, der uden al Tvivl er født i Aarby ved Kallundborg, og 165—x begyndte
sont Kapellan i Kirkehelsinge, var dengang Kapellatt i Sortemp og Ottestrup
og har formodenlig beboet Annexgaarden i sidstnmvnte Kirkeby. Faa Aar«
senere blev hait Præst i samme Embede, hvor Formanden uden Tvivl tillige
har varet hans Svigersader. Soniteit sattes i vor Frues Latinskole inoben-
havn, fra hvilken han 1683 afgik til Universitetet. Efter at han her havde fuld-
endt sitie Stadier, blev han Huslirrser paa Juellinge« Det var hos den beromte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
