Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Niels, Broder og H. A. Brorson.
ved Domkirken. En saadan Kaldelse maatte jo være meget hædrende for
ham, men den havde sine Vanskeligheder, da det tillige blev paalagt ham at
overtage Vestyrelseii af Stiftets Pengesager sor Biskoppen, under hvem de
vare komne i den fuldkomneste Uorden. Om dette var skeet ved Mathias
Ancherfens Uredelighed eller Sliodesloshed siges ikke bestemt, men en samtidig
Beretning hmter om, at han i sine sidste Aar var stærkt forfalden til Drik-
og vist er det, at ingen offenlige Midler mere maatte betroes ham. Er-
saadan Stilling var naturlig meget vanskelig og naar den desuagtet ikke gav
Anledning til Klager og Sammenstød, vidner det altid om, at Brorsoii ikke
kan have været nogen uduelig Forretningstnand, selv om han ikke naaede, ganske
at berigtige sin Formands Gjæld til det Offenlige, da han blev hans Efter–
følger paa Bispestolen.
Det er et gammelt Sagn i Brorsons Familie, at Christian Vl engang i
en Samtale spurgte ham, om han var Forfatter til Psalmen »Op al den Ting
som Gud har gjort« og at Kongen, da han svarede Ja hertil, gav ham Til-
sagnet om Bispestolen. Da Brorson ikke som hans tvende Brødre først blev
kaldet til at praedike for Kongen, er det rimeligt nok, at han ved sine Psalmer
har vundet Kongens Hjerste, faa at denne, som Pontoppidan frenihcever, »af
egen Drift– kaldte ham. Imidlertid maatte dette vel allerede tidligere være
afgjort, da han nu, efterat han som Stistsprovst i flere Aar tildeels havde
bestyret Embedet, vel maatte ansees for nærmest til det, ved Formandens Død
(1741). J denne sin nye Virksomhed arbeidede Brorson indtil sin Død med
ufortroden Iver, hvorom de udfvrlige Visitasberetninger vidner, haii aarlig
indsendte til Kirke-Kollegiet, og som endnu findes mellem dettes Papirer i
Katreelliets Archiv. Dette Kollegiunt havde ogsaa i Brorson ganske en Maiid
efter sit Hjerte, der formaaede Præster»ne til hyppige og omhyggelige Katechi-
sationrr, anbefalede dem fremfor Alt den private Sjælesorg, og nndlod ikke
at berette om, hvorledes Opvcekkelsen udbredte sig og vandt i Styrke omkring
i Stiftet. Kort efter sin Enibedstiltradelse stødte han imidlertid i denne sin
Virksomhed paa en Modstand, der foraarsagede ham endeel Bryderier og hvor-
for han senere har maattet hore ilde. Brorson havde nemlig paa et Landemode
i Var-de (1742) ladet udgaae et Monitum til Stiftets Præster· for at for-
mane dem til at kateehise1·e og tilholde dem, derved at betiene sig af Pontop-
pidans autoriserede KateehiSmuds-Forklaring- der vel allerede tidligere var van-
huden, ved et kgl. Reskript 1738, men da flere as Bisperne selv ikke vare
tilfredse med den, havde man seet igjennem Fingre med Præsterne. Til dette
Monitnm var knyttet deri Opfordring, at drrsont Nogekt vægrede sig ved at
betjene sig af den, skulde han skriftlig for Bispen angive Grundene hertil, og
dette tog Præsten i Veerst, Niels Toren, sig til Følge, saa at han i en ud-
fvrlig Skrivelse fremsatte sine Betænkeligheder, hvilke ganske bleve deelte af
hans Broder Manasse deen, Præst i Felding. Disse gik da fornemmelig
ud paa, at Lærere om Saliggiorelseiro Orden i Pontoppidaiis Forklaring var
forvirret, naar det der hed, at ikkun deri Tro, der yttrer sig i et opvakt gude-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
