Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Ramus. 375
Fader-, der gav ei alene et stort Æres men og et større Dyds Skin til sit
ganske Huus. Han væbnede sig i Gudsfrygt med Arbeidslyst, og tillige om
Misunderens Øie saae skfaevt ved hans Udsigt til videre Forfremmelse, med
fornuftig og beskeden Tavshed. Af Lykkens Gaver benyttede han sig til at
samle den bedste og nyeste Bogsamling i alle Fag. Alle sine Forberedelser til
sine Embeds Forretninger skrev han op med egen Haand, lærte dem udenad
og huskede dem trolig. Han elskedes i Guds Kirke som en tro Lærer, for-
svarede med Ære sont en duelig Bistop sit overste Æxes Embede til sin Leve-
Alders sidste Dag, efter-lod ei at forsvare sit Stifts Bedste, elskede Sandhed
og. Oprigtighed, beholdt som Bistop sit utvungne borgerlige Væsen, var som
af udvortes Anseelse saa og i Omgcengelse yndig og indtagende. Vort danske
Sprog var ham kjært, han haandhcevede dets Ære, og derfor tillod og bi-
saldt at paa Gymnasiet sog i Skolen maatte tales i Modersmaalet, for at
forstaaes af Tilhørerne af alle Stænder; selv at tale i en for almindelig Maiid
passende Stiil var hans Lyst. Hans Skrivemaade faldt ligesom hans Tale aaben-
hjertig i jævne og forstaaelige Udtryk, saa at den Tarvelighed, som han for
det øvrige i sin Levemaade elskede, blev og Dragten, hvori han indklcedte sine
Ord.« Denne Tarvelighed, der rigtignok her bliver af lidt tvetydig Værdi-
finde- vi atter i hans tre Samlinger af »aandelige Psalmer« (Odense
1781«—82 og 83, samlet udgivne paany 1785). Haxi erklærer selv i For-
talerne, udentvivl med den nylig udtomne Guldbergske Psalmebog for Øie, at
han tvertimod »-den nu herskende Smag, især havde lagt an paa Fattelighed.–
Sit Maal naaede han ogsaa paa en Maade, Læser-en besvare-3 ikke af Bem-
bast, men vil ogsaa forgiceves søge Poesi. Dog netop derved kom han til
at give Tonen an til den nye Retning i Psalmesmagen, der fandt sit Udtryk
i den evangelisk-christelige Psalmebog, hvortil Samlerne deels benyttede Ramus’s
Arbeider [Nr. 14(). 172. 288. 331. 369. 374. 404. 406. 430. 464. 472.
479. 494. 497. 498. 512. i den Evaiig. Psbg.] deels omarbeidede i hans
Stiil. (Nr. 798——803). .
[Bloehs fyenske Geistligheds Historie.]
Tyge Jesper Rothe var en Son afNegimentskvarteermester C. A.
Rothe, og blev født i Randers 1731· Allerede i sittretteude Aar kom haii til
Universitetet, og tog tre Aar efter theologisk Embedsexamen. Efterat have
tilbragt nogle Aar som Hovmester, forsi for en Thura·, sideii for en Juel,
lykkedes det ham at faae sit ivrige Ønske opnaaet: at komer til at reise uden-
lands. Han havde nemlig vundet den eeldre Bernstorfs og Grev A. G.Molt-
kes personlige Yndest, og disse Mænd skaffede ham Reisestipendiitrn paa tre
Aar. Han studerede nu en Tid ved fremmede Universitetet, fornemmelig i
Gettingen og Gettfz men førend hans Tid udlob, blev han kaldt hjerrr for at
udnaeones til overordenlig Professor ved Universitetet og Lærer for Arveprinds
Frederik. Dog denne Post beileedte han ikke længez han blev derefter for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
