Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 7
fin og smuk som Mo’r!f siger hun, idet hun
tager Moderens Halsbaand paa og stiller sig paa
Taaspidserne for at kunne sé sig i det lille Spejl
paa Væggen. . Det morer altid Elena Pavlovna i
høj Grad.
En Gang imellem faar ogsaa. Tanja Lyst
til at kjærtegne sin Moder og klatre op paa
hendes Skjød, men disse Forsøg ender ufravige-
" lig med, at hun i sin Kejtethed kommer til at
gjøre Moderen Fortræd eller til at rive hendes
Kjole itu, hvorpaa hun skamfuld løber sin Vej
og skjulér sig i en Krog. Paa denne Maade
opstod hos Tanja en vis Skyhed i Forholdet til
Moderen, og denne Skyhed forøgedes endnu
mere ved, at hun ofte havde hørt Njanja sige,
at Anjuta og Fedja var Elena Pavlovnas Kjæle-
dægger, medens Tanja var Askepot i Familien.
Det er muligt, at Njanja kun dømte saa, fordi
hun selv holdt langt mere af hende end af de
andre Børn. Skjønt hun havde passet dem alle
tre, lige fra de var komne til Verden, var Tanja
af en eller anden Grund hendes Yndling, og hun
blev i høj Grad opbragt paa enhver, der efter
hendes Formening behandlede hende uretfærdig
eller var ond imod hende.
Anjuta, som var saa meget ældre end de
andre, nød naturligvis store Begunstigelser. Hun
voxede op i ubunden Frihed og anerkjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
