Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 43
kom ind til mig, saa skal De faa at se, hvilken
smuk Fugl af Dejg jeg har bagt til Dem.”
Det var halvmørkt i den lange Korridor, og
intet levende Væsen fandtes der foruden Tanja
og Maria Vasiljevna. Synet af det blege Ansigt
med de unaturlig store, sorte Øjne gjorde Tanja
saa forskrækket, at hun, i Stedet for at svare,
for af Sted saa hurtig, hun kunde.
»Naa saa, er det paa den Maade — Frøken
Tanja foragter mig!f hørte hun Maria Vasiljevna
mumle. Hun følte sig slaaet, ikke saa meget af
selve Ordene, som af den Tone, hvori de var
udtalte; men hun standsede alligevel ikke og
vedblev at løbe. Da hun lykkelig og vel var
naaet ind i Skoleværelset og var kommet sig af
sin Forskrækkelse, lød Maria Vasiljevnas dumpe,
sørgmodige Røst endnu i hendes Øre. Hele
Aftenen følte Tanja sig ilde til Mode. Hvor
meget hun end bestræbte sig for med Leg og
Støj at døve sin pinlige Beklemmeise, vilde den
ikke forlade hende. Hun kunde ikke faa Maria
Vasiljevna ud af Tankerne, og som det altid
gaar overfor et Menneske, man har forurettet,
syntes Maria hende pludselig at være blevet saa
god-og kjær, at hun længtes efter hende.
At fortælle Guvernanten, hvad der var fore-
faldet, kunde Tanja ikke bevæge sig til; Børn er
altid forlegne ved at tale om deres Følelser. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
