Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760 Sonja Kovalevsky.
voxede Øjenbryn og den dybe Rynke, som næsten
delte Panden i to Dele, vilde have kunnet synes
strængt, næsten grumt, hvis det ikke var blevet
oplyst af et Par saa gode, trofast uskyldige Øjne,
som man kun plejer at finde hos Newfoundlands-
hunde og smaa Børn.
Peter Sergejevitsch var ikke en Mand af
denne Verden. Skjønt han var den ældste af
Brødrene og altsaa burde indtage Stillingen som
Familiens Overhoved, behandledes han af hele
Slægten som et stort Barn, hvilket man ikke be-
høvede at tage Hensyn til. Fra gammel Tid af
havde han Ord for at være en Original og en
Fantast. Hans Hustru var død for nogle Aar
tilbage, og hele sin temmelig anselige Formue
havde han overladt til sin eneste Søn, idet han
kun forbeholdt sig selv en ubetydelig maanedlig
Sum. Da han saaledes var uden bestemt Syssel-
sættelse, plejede han ofte at komme og hilse paa
Broderen paa Palibino, samt blive der i hele Uger.
Hans Komme hilstes af Børnene som en Glædes-
fest, og der blev ligesom hyggeligere og mun-
trere i hele Huset, naar han opholdt sig’der.
Hans Yndlingsopholdssted var Bibliotheket.
Med Hensyn til alle Slags legemlige Bevægelser
var han yderst lad og kunde sidde hele Dage
. uden at røre sig i den store Skindsofa, med det
ene Ben trukket op under sig, missende med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
