Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 85
paa hende. Tilsidst, naar hun saa’, at hun ikke
kunde ærgre ham med sine Ord, tog hun hans
Papirer, Bøger, alt, hvad hun kunde faa fat i
paa Skrivebordet, og kastede det i Kakkelovnen,
idet hun skreg: ,Jeg taaler ikke noget saadant
Roderi i mit Hus!" Det hændte endogsaa, at
hun rev sin Tøffel af og slog ham paa Øret med
den — virkelig paa Øret. Og han, det skikke-
lige Kræ, han forsøgte bare at gribe om hendes
Hænder, men altid saa forsigtig, for at han ikke
skulde gjøre hende Fortræd, og sagde saa mildt
og venlig: ,Hvad gaar der af dig, Nadenka?
Kom dog til dig selv! Skammer du dig ikke?
Og oven i Kjøbet i. andre Folks Nærværelse!f
Men hun skammede sig saa min Sandten ikke!f "
»Men hvor kunde Farbro’r holde det ud
med en saadan Hustru! At han ikke forsøgte
paa at blive hende kvit!f udbryder Børnene i
dyb Fortrydelse.
»Ak, kjære Børn, man kaster ikke sin lov-
lige Hustru bort som en gammel Handske,"
svarede Anna Sergejevna. ,,0g jeg maa ogsaa
sige, at hvor ilde hun end behandlede ham, saa
elskede han hende lige højt derfor.”
»Hvor kunde han elske hende? En saadan
Xantippe!f
»Han elskede hende i hvert Fald, han kunde
ikke leve uden hende. Da de saa gjorde det af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
