Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Sonja Kovalevsky.
havde gjort. Mange af dem henslæber endnu den
Dag i Dag et elendigt Liv ovre i Sibirien.”
Fasteren holder inde, og Børnene tier ogsaa,
grebne af Rædsel.
»Pas nu for alt i Verden blot paa, at I ikke
siger noget til Fa’r og Mo’r om alt det, som jeg
her har været dum nok til at fortælle jer,” for-
maner hun dem derpaa. Men Børnene forstaar
selv, at det ikke gaar an at tale med Forældrene
eller med Guvernanten om saadanne Ting. Det
vilde bare bringe Huset paa den anden Ende, og
siden vilde ingen længer vove at fortælle dem
noget.
Men om Aftnerne, naar Tanja skal lægge
sig, forfølger den uhyggelige Historie hende saa-
ledes, at hun ikke kan falde i Søvn.
En Gang, da hun var paa Besøg hos Far-
" broderen, saa’ hun dér et stort oliemalet Portræt
i fuld Legemsstørrelse af Nadeschda Andrejevna,
malet paa den skablonmæssige Maade, som Da-
tiden havde for Skik. Og nu staar pludselig
dette Fasterens Billede ligesom levende for hende
— lille og fin af Lemmer, smuk som en Porcel-
lænsdukke, iført en nedringet rød Fløjlskjole med
et Granathalsbaand paa den fyldige, hvide Hals,
med en stærk Rødme paa de runde Kinder, et
hovmodigt Udtryk i de store, sorte Øjne og et
stereotypt Smil om den lille rosenrøde Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
