Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Sonja Kovalevsky.
ansaas for hans specielle Yndling, og de kunde
i Timevis sidde sammen og snakke om alle
Haande Ting. Naar han havde nogle af sine
metafysiske Ideer i Hovedet, kunde han ikke
tænke paa eller tale om noget andet, og han
kunde da endogsaa for Tanja udvikle de mest
abstrakte Theorier, fuldstændig glemmende, at
det var et Barn, han henvendte sig til. Men
Tanja syntes netop om, at han talte til hende
som til en voxen, og anstrængte alle sine Kræfter
for at forstaa ham eller i det mindste lade, som
om hun gjorde det.
Skjønt han aldrig havde studeret Mathematik,
nærede han for denne Videnskab den dybeste
Ærbødighed. Fra forskjellige Bøger havde han
læst sig nogle mathematiske Kundskaber til og
holdt af at filosofere over dem, og dette gjorde
han ofte højt i Tanjas Nærværelse. Af ham
hørte hun for første Gang Tale om Cirkelens
Kvadratur og en Mængde andre lignende Sager,
hvis Betydning hun naturligvis ikke kunde fatte,
men som gjorde Indtryk paa hendes Fantasi og
vakte hendes Ærbødighed for Mathematiken. Det
var, indsaa hun, en ophøjet, mystisk Videnskab,
der for sine indviede aabnede en ny vidunderlig
Verden, utilgængelig for almindelige, simple
dødelige.
Der var ogsaa en anden, ret ejendommelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
