Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 97
han kyssede Søsteren. ,,Jeg kunde ikke tænke
mig, at du vilde gjøre saa meget Væsen af min
Ankomst. Hvad behøvedes det at sende Bud for
at hente mig? -Jeg er vel ikke endnu en saadan
gammel Kælling, at jeg ikke kan kjøre en halv-
andet Hundred Verster i en Telega."
Fedor Pavlitsch havde en behagelig Tenor-
stemme og talte med en let Snurren paa R’erne.
Han saa’ ud til at være ganske ung, det kort
klippede kastanjebrune Haar stod som en tæt
Fløjlspude over Hovedet, Kinderne blussede af
Kulden, de mørkebrune Øjne saa” sig levende og
muntert omkring, og mellem de bløde, røde
Læber, der overskyggedes af et Par fine Mou-
stacher, lyste nu og da en Række friske, hvide
Tænder.
»Hvor han er statelig! hvor han er smuk!"
tænkte Tanja og betragtede ham med Hen-
rykkelse.
»Hvem har vi dér? Anjuta?f spurgte Mor-
broderen, idet han pegede paa Tanja.
»Hvor vil du hen, Fedja? Anjuta er alle-
rede en stor Dame. Det er bare Tanja!” svarede
Elena Pavlovna i en krænket Tone.
»Gud, hvor dine Pigebørn er skudt i Vejret!
Pas paa, Lena; inden du véd et Ord af deraf,
gjør de dig til en gammel Kone," udbrød Fedor
Pavlitsch leende og kyssede Tanja. Hun følte
al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
