Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. ’ 105
Pris vilde af med hende, indbildte hun sig, at de
snakkede om højst interessante Ting og: fik Lyst
til ogsaa at høre derpaa.
»Maa jeg ogsaa gaa med?" spurgte hun i
en bedende Tone og saa’ paa Fedor . Pavlitsch
med sine smukke, klare Øjne.
»Ja vel maa du det, min lille Ven,f svarede
denne med et venligt Blik paa hendes indtagende,
rosenrøde lille Ansigt.
Tanja tilkastede Olga et forbitret Blik, men
Veninden lod sig ikke i mindste Maade an-
fægte.
»Men Olga har slet ikke Rede paa den Slags
Ting. Hun vil ikke kunne forstaa en Smule
deraf," indvendte Tanja i en fortrydelig Tone.
Men dette Forsøg paa at blive af med den paa-
trængende Veninde mislykkedes fuldstændig.
»Naa, saa maa vi vel i Dag tale om noget
lettere og muntrere, saa at det ogsaa kan inter- .-
"essere Olga,” sagde Morbroderen godmodig, idet
han tog begge Smaapigerne ved Haanden og
førte dem hen til Hjørnesofaen.
Tanja fulgte med i mørk Tavshed. Denne
Samtale paa tre Mands Haand, særlig afpasset
efter Olgas Smag og Forstandsevner, var aldeles
ikke, hvad hun havde længtes efter. Det fore-
kom hende, som om man havde berøvet hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>