Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 119
det lange Skjæg er aldeles hvidt, men han ser
endnu rask og rørig ud, med sin alvorlige, vær-
dige Mine. Han er højere og grovere bygget
end Flertallet i Hvide Rusland, og hans Ansigt
gjenspejler den omgivende Skovs klare, maje-
stætiske Ro. Alle sine Børn har han faaet for-
sørgede — Døtrene er gifte, og Sønnerne har
helliget "sig til forskjellige Haandværk i Egnen.
Nu lever han ganske ene med sin Hustru og et
Plejebarn, en femtenaars Dreng, som de har taget
til sig paa deres gamle Dage.
Saa snart Konen opdager det første Glimt
af de fremmede, skynder hun sig at sætte Samo-
varen paa, og naar Vognene kjører op foran
Døren, staar baade hun og den gamle Skovløber
der, for at tage imod dem med dybe Buk og
bede de ærede Gjæster om ikke at forsmaa en Kop
The hos dem. Inde i Huset er der ogsaa rent
og propert, skjønt Luften er tung og indelukket,
samt mættet af en ubehagelig Lugt af Røgelse
og Lampeolie. Det kommer af, at man af Frygt
for Vinterkulden har gjort Husets Vinduer yderlig
smaa og lukket dem godt til. Efter den friske
Kjøretur i Skoven forekommer det én i det første
Øjeblik, som om man ikke vil kunne trække
: Vejret derinde, men Stuen indeholder saa mange
interessante Ting, at Børnene snart vænner sig
til den tunge Luft og nysgjerrige begynder at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
