Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 131
paa andet Ben, saaledes som det altid er hans
Vane, naar han har noget særligt at meddele.
»Hvad vil du, Ilja?" raaber endelig Ivan
Sergejevitsch til ham.
»Ikke noget særligt, Deres Excellence,” svarer
Ilja med et talende Smil. ,,Jeg kom blot herind
for at sige, at en Flok Ulve har samlet sig nede
ved Søen. Har det naadige Herskab ikke Lyst
til at høre, hvordan de hyler?f
Ved denne Efterretning kommer Børnene
naturligvis i en ubeskrivelig Ophidselse og tigger
og beder om at maatte gaa ud paa Trappen.
Efter paa forskjellig Vis at have udtrykt sin
Frygt for, at de skal forkøle sig, giver Faderen
tilsidst sit Samtykke til deres Ønske. Børnene
faar deres varme Pelse og Huer paa og gaar ud
paa Trappen, ledsagede af Ilja.
Det er en herlig Vinternat. Kulden er saa
skarp, at den næsten tager Vejret fra én. Skjønt
det ikke er Maaneskin, er det. alligevel lyst af
Sneen og de Myriader af Stjærner, der lig store
gyldne Søm er slaaede fast i hele Himmelhvæl-
vingen Side om Side. Tanja synes, at hun aldrig
har set Stjærnerne saa klare som denne Affen.
Deres Straaler ligesom løber over i hinanden, og
de flammer saa sælsomt, at de snart blusser i Vejret,
snart atter formørkes for et Øjeblik.
Hvorhen man ser — Sne og intet andet
9%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
