Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 145
men med en overnaturlig Kraftanstrængelse rejser
Edith sig op fra sit Leje og kaster sig ned for
Krucifixet.
.…Mægtige Gud!" raaber hun med sin brustne,
næsten ikke længer menneskelige Stemme. ,,For
nogle faa Timers Lidelse, som din Søn udstod,
har du taget Arvesyndens Byrde fra Menneske-
slægten. Men jeg har i tyve Aar hver eneste
Dag, hver eneste Time”døet en langsom, pinefuld
Død." Du kjender, «du har "set mine Eidelser:
Hvis jeg ved dem har gjort mig fortjent til din
Naade — saa tilgiv Harald! Giv mig et Tegn,
inden jeg dør — lad, medens vi læser Fadervor,
Lyset foran Krucifixet tændes af sig selv! Saa
véd jeg, at Harald har fundet Frelse."
Præsten læser Fadervor — langsomt og" høj-
tidelig udtaler han hvert Ord. Nonnerne, saavel
de unge som de gamle, gjentager hviskende efter
ham den hellige Bøn. Der findes ingen iblandt
dem, som ikke er gjennemtrængt af Deltagelse
for den ulykkelige Edith, ingen, som ikke gjærne
vilde give sit eget Liv, for at frelse Haralds
Sjæl.
Edith ligger udstrakt paa Gulvet... Hendes
Legeme rystes allerede af den om Døden vars-
lende Krampe; alt det Liv, hun har tilbage, samler
sig i Øjnene, der ufravendt stirrer paa Krucifixet.
Lyset tændes ikke.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
