Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 157
egenlig kunde existere i Petersburg lige for Næsen
af Politiet, det vidste ingen, men alligevel var
der ikke nogen, som nærede den mindste Tvivl
om, at den virkelig var til.
Inden lang Tid begyndte Tidens Tegn ogsaa
at røbe sig i Rajevskis umiddelbare Naboskab.
Sognepræsten, Fader Filip, havde en Søn,
der altid tidligere havde glædet. sine Forældres
Hjærte ved sin Lydighed og sin ulastelige Vandel.
Men netop som "han havde endt sit Kursus i
Seminariet med næsten de højeste Vidnesbyrd,
forvandlede denne fredelige Yngling sig ganske
pludselig til en opsætsig Søn og nægtede kort
og godt at blive Præst, skjønt han blot behøvede
at strække Haanden ud, for at faa et indbringende
Kald. Selve hans Højærværdighed, Biskoppen,
kaldte ham til sig og formanede ham til ikke at
forlade Kirkens Skjød, idet han tydelig lod ham
forstaa, at det kun beroede paa ham selv at blive
Sognepræst i Landsbyen Ivanovo (en af de rigeste
i Guvernementet). Rigtignok skulde han for at
naa dette Maal først gifte sig med en af den tid-
ligere Præstes Døtre, saasom det jo fra gammel
Tid er Skik og Brug, at Menigheden, saa at sige,
følger som Medgift med en af den tidligere Hyrdes
Døtre. Men ikke engang dette lokkende Perspek-
tiv formaaede at friste den unge Præstesøn. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
