Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Sonja Kovalevsky.
at læse noget højt for hende af den — ganske
som om han gav. hende en Time.
I Virkeligheden maatte det indrømmes, at
den unge Præstesøn lidet lignede den Æventyr-
prins eller middelalderlige Ridder, som Anjuta
kort forinden havde drømt om. Hans lange,
uformelige, kejtede Skikkelse, smalle, senefulde
Hals og farveløse Ansigt, indrammet af et stridt,
rødgult Haar, de store, røde Hænder med deres
grove, ikke altid ulastelig rene Negle — alt dette
gjorde ham næppe til nogen videre forførerisk
Helt overfor en ung Pige med aristokratiske
Vaner og Tilbøjeligheder. Man kunde ikke godt
tænke sig, at Anjutas Interesse for ham hvilede
paa nogen romantisk Grund; der maatte øjen-
synlig ligge noget andet herunder.
Og saaledes var det ogsaa: den unge Mands
vigtigste Tiltrækningskraft for Anjuta var, at han
kom direkte fra Petersburg og herfra medbragte
de allernyeste Ideer. Desuden havde han tilmed
haft den Lykke med sine egne Øjne — rigtignok
paa Afstand — at se flere af de store Mænd, til
hvem Datidens Ungdom saa’ op med beundrende
Ærefrygt: — sTschernyschefski, Dobroljudof,
Sljeptsef. Dette var fuldkomment tilstrækkeligt
til ogsaa at gjøre ham selv interessant og fæng-
slende.. Endvidere kunde Anjuta, takket være
ham, faa fat i forskjellige Bøger, som hun ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
