Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Sonja Kovalevsky.
Ord til at udtrykke sin Henrykkelse og Over-
raskelse med; hun kunde blot kaste sig om
Anjutas Hals, og de kjærtegnede hinanden, lo og
sagde alle mulige Galskaber i deres Glæde.
Til ingen af den øvrige Familie vovede
Anjuta at fortælle sit Held — hun vidste, at
alle, endogsaa Moderen, vilde blive forskrækkede
og sige det altsammen til Faderen. Og i dennes
Øjne vilde et saadant Skridt som, uden For-
ældrenes Tilladelse at skrive til Dostojevski og
underkaste sig hans Bedømmelse, maaske Spot,
være en stor Forbrydelse.
Den stakkels Ivan Sergejevitsch! Han havde
en saadan Afsky for kvindelige Forfattere og
mistænkte dem allé som én for alle mulige Fejl
og Forseelser, der ikke stod i ringeste Forbindelse
med Literaturen — og saa var han af Skæbnen
bestemt til at blive Fader til en Forfatterinde!
Personlig havde han kun kjendt én Blaa-
strømpe, som han kaldte dem — Grevinde Ro-
stoptschin%).. Han havde truffet hende i Moskva
paa dens Mid huns var ens straalendes fejret
Skjønhed, for hvem hele Datidens aristokratiske
Ungdom — og Ivan Sergejevitsch blandt dem
— haabløst sukkede. Senere, mange Aar. der-
”) En berømt Digterinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
