Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Sonja Kovalevsky.
Juri Orbjælof" (hvilket var det Psevdonym,” som
Anjuta havde valgt sig, da hun jo ikke kunde
optræde under sit eget Navn).
Anjuta havde naturligvis allerede læst sin
Fortælling for Tanja i Manuskript, mén da denne
nu saa’ den paa Tryk, forekom den hende som
noget aldeles nyt og vidunderlig skjønt.
Indholdet var følgende: Heltinden — Liljenka
— lever i en Kreds af alderstegne Personer, som
er blevne ilde medhandlede af Livet og har trukket
sig tilbage til en stille Krog, for dér at finde
Fred og Glemsel. Deres Skræk for Livet og dets
Uro søger de ogsaa at indplante hos Liljenka.
Men det lokker og drager hende til sig, dette
ukjendte Liv, fra hvilket ikkun en dump Gjenlyd
naa’r hende, ligesom et fjærnt Brus af Bølger fra
et, bag Bjærgene skjult, usynligt Hav. Hun tror,
at der findes Steder,
»hvor Mennesker lever i større Fryd,
hvor de lever det levende Liv
og ej som en Edderkop spinder sig ind.”
Men hvor skal hun finde disse Mennesker? Uden
selv at vide deraf, er Liljenka blevet smittet af
Fordommene hos den Kreds, der omgiver hende.
Næsten ubevidst fremstiller sig for hende ved
hvert Skridt det Spørgsmaal: Passer det sig for
en ung Dame at gjøre sligt? Hun vil rive sig løs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
