Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Sonja Kovalevsky.
Forhaabninger for Fremtiden. —,,Se dette og føl
Anger! Saadant vilde vort Liv være blevet, dit
og mit!f siger Studenten til hende: og forsvinder.
Liljenka vaagner, og under Indflydelse af
Drømmen beslutter hun ikke længer at ville lade
sig binde af det stadige Hensyn til det passende.
Hun, der hidtil aldrig er gaaet ned ad en Gade,
uden at være ledsaget af en Kammerjomfru eller
Tjener, lister sig nu ud alene, tager den rørste
den bedste Droske og kjører til den afsides, fattige
Gade, hvor hun véd, at hendes kjære Student
bor. . Efter lang Søgen og mange Æventyr, der
skyldes hendes Uerfarenhed og Upraktiskhed,
faar hun endelig Rede paa hans Bolig, men her
faar hun af hans Kontubernal at vide, at den
stakkels Student et Par Dage i Forvejen er død
af Tyfus.…. Kammeraten fortæller, hvor tungt og
trist hans Liv har været, hvilken Nød han har
lidt, og hvordan han et Par Gange i Febervildelse
har talt om en ungbise Som ren Frøstseller
maaske Bebrejdelse til den grædende Liljenka
citerer han derpaa for hende Dobroljudofs Vers:
»Jeg frygter, at: — som Livet — ogsaa Døden
en hæslig Streg tilsidst mig spille vil.
— — Jeg frygter, at hvad jeg i Livets Vaar
forgjæves ønskte mig saa længselsfuldt,
skal smile lokkende og herligt mod mig,
naar Dødens Time slaar.f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
