Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Sonja Kovalevsky.
plejede ellers at forholde sig en Smule fornem
overfor hele dette Selskab, men i Dag berusedes
hun formelig af alt, som omgav hende — de
festlig klædte Gjæster, Dansemusiken, det blæn-
dende Lyshav, Bevidstheden om selv at være
den smukkeste og mest fejrede paa Ballet. Glem-
mende sin nye Værdighed af russisk Forfatterinde,
glemmende hvor lidet disse smaa svedende, rød-
blissede Løjtnanter lignede de ideale Helte, om
hvilke hun drømte, svævede hun omkring imellem
dem, smilende til alle og enhver, og nød
Bevidstheden om at fordreje Hovedet paa dem
allesammen.
Man ventede kun paa Ivan Sergejevitsch,
for at begynde Dansen. Pludselig kom en Tjener
ind og ilede hen til Elena Pavlovna, idet han
sagde: ,,Hans Excellence befinder sig ikke vel og
beder, om den naadige Frue vil komme ned til
ham i hans Arbejdsværelse.”
Almindelig Forstemning. Elena Pavlovna
rejste sig i Hast, løftede Slæbet op paa sin tunge
Silkekjole og skyndte sig ud af Salen. Musikan-
terne, der i de tilstødende Værelser oppebiede
det aftalte Signal til at spille op til Kvadrillen,
fik Befaling at vente.
En halv Time gik. Gjæsterne begyndte at
blive urolige. Endelig kom Elena Pavlovna til-
bage. Hendes Ansigt blussede af Sindsbevægelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
