Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Sonja Kovalevsky.
denne Gren af sin Kunst saa megen Nidkjærhed,
som naar det gjaldt at bage Postejerne til Her-
skabets Rejse.
Og hvilken vidunderlig Færd var det saa
ikke! De første tresindstyve Verster kjørte de
gjennem Skove, tætte, dybe Masteskove, kun af-
brudte af en Mangfoldighed af større og mindre
Indsøer. Ved Vintertid saa’ disse Indsøer ud
som uhyre Snesletter, mod hvilke de omgivende
alvorlige Graner tegnede sig skarpt og mørkt.
Om Dagen var det herligt at rejse, men
endnu herligere om Natten. Tanja, som var
slumret ind et Øjeblik, vækkedes pludselig af et
hæftigt Stød og véd i Begyndelsen slet ikke,
hvor hun befinder sig. Oppe fra Vognhimlen
kaster den nys tændte lille Rejselygte sit matte
Skin over et Par besynderlige, sovende Figurer
i store Pelse og hvide Rejsehætter. Er det virke-
lig hendes Moder og Søster? De tilfrosne Vogn-
ruder er tegnede i underlige, sølvglinsende
Mønstre, Bjælderne klinger uafbrudt — alt er saa
sælsomt og usædvanligt, at hun i det første Øje-
blik er ude af Stand til enhver klar Forestilling ;
hun føler sig kun stiv i Lemmerne af at have
ligget ubekvemt. Pludselig trænger som en klar
Straale ind i hendes Sind Bevidstheden om, hvor
de er, hvorhen de skal, hvor meget mærkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
