Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Sonja Kovalevsky.
bed sig i Læberne, hvorved det gav smaa Sæt i
hele Ansigtet paa ham.
Elena Pavlovna bestræbte sig af alle Kræfter
for at holde en interessant Samtale vedlige. Med
sit mest elskværdige, forbindtlige Smil, men paa
samme Tid øjensynlig forlegen og ulykkelig,
søgte hun at sige ham alle mulige smigrende
Artigheder og fremsætte dybsindige Spørgsmaal.
Dostojevski svarede med Enstavelsesord, med
forsætlig Uhøflighed. Tilsidst tav ogsaa Elena
Pavlovna ,4& bout de ses ressourges", Efter at
have siddet en halv Time, tog Fedor Michajlo-
vitsch sin Hat, bukkede kejtet og hastig uden at
tage nogen i Haanden, og gik!
Da han var gaaet, stormede Anjuta ind til
sig selv og kastede sig under lydelig Graad paa
Sengen. ,Altid, altid skal de ødelægge alt for
mig!’ gjentog hun under krampagtig Hulken.
Den stakkels Elena Pavlovna følte sig skyldig,
uden at vide hvorfor, og paa samme Tid op-
bragte det hende, at naar hun anstrængte sig saa
meget for at gjøre alle tilfreds, skulde netop alle
blive vrede paa hende. Ogsaa hun brast i Graad.
»Se saadan er du altid, aldrig er du fornøjet!
Far lader dig faa din Vilje, giver dig Lov til at
stifte Bekjendtskab med dit ideal Jes sidder en
hel Time og hører paa hans Grovheder — og
saa skyder du Skylden paa os!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
