Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Sonja Kovalevsky.
og alligevel kan man omgaas med ham ganske
som med en Kammerat!f Og Tanja syntes,
medens hun sad der, at han kom hende saa
nær, at hun holdt saa meget af ham.
»Sikken en sød lille Søster, De har,” sagde
Dostojevski aldeles uventet, efter at han et Øjeblik
i Forvejen havde talt med Anjuta om helt andre
Ting og ikke syntes at have lagt Mærke til den
lille Tanja.
Tanja blev blussende rød af Henrykkelse, .
og hendes Hjærte fyldtes af Taknemmelighed
imod Søsteren, da denne til Svar paa hans Be-
mærkning begyndte at fortælle Fedor Michajlovitsch,
hvilken sød og fornuftig Pige Tanja var, og at
hun var den eneste i Familien, der altid havde
forstaaet og sympathiseret med hende. Anjuta
talte sig formelig varm under sin Ros over
Søsteren og tillagde hende alle mulige mærkelige
Egenskaber, ja tilsidst meddelte hun Dostojevski,
at Tanja ogsaa skrev Vers — ,virkelig slet ikke
saa daarlige for hendes Alder!f Og trods den
andens svage Protest ilede hun ind efter det tykke
Hæfte med Tanjas Digte, af hvilken Fedor Mi-
chajlovitsch derpaa med et let Smil oplæste en
to, tre Stykker, som han roste. Anjuta straalede
ligefrem af Glæde. Hvor Tanja elskede hende
i det Øjeblik! Det forekom hende, at hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
