Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 219
fik Lungebetændelse, som senere gik over til.
galopperende Svindsot. Men, jeg gjentager det,
hvor meget jeg end anstrænger mig, kan jeg
ikke mindes, at jeg havde den ringeste Følelse
af Kulden.
I Stedet for til Døden førtes vi ’til otte Aars
Straffearbejde i Sibirien og mange Aars derpaa
følgende Forvisning."
Tanja og Anjuta widste, at Dostojevski led
af Epilepsi, men den Sygdom var i deres Øjne
omgiven af en saadan mystisk Rædsel, at de
aldrig vovede saa meget som den svageste
Hentydning til dette Æmne. Til deres. store
Overraskelse begyndte han selv en Gang at tale
derom og fortalte, under hvilke Omstændigheder
det første Anfald var kommet over ham.
Det var, da han allerede havde forladt Fængslet
og var blevet forflyttet til et eller andet Sted i
Sibirien som Kolonist. Paa den Tid led han
forfærdelig under Ensomheden, da der imellem
gik hele Maaneder, uden at han traf noget
levende Væsen, med hvem han kunde vexle et
fornuftigt Ord. = Pludselig kom ganske uventet
en af hans gamle Kammerater paa Besøg hos
ham. Det var just selve Paaskenat. "Men i
Glæden over atter at træffes glemte de, hvad det
var for en Højtid, og sad oppe hele Natten,
snakkende, uden at mærke Trætheden eller at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
