Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. DDA
i Sekunder, Timer eller Maaneder, men tro mit
Ord: jeg vilde ikke bytte den bort med al den
Lykke, som Livet kan skjænke!f
Dostojevski sagde disse sidste Ord i den
for ham ejendommelige lidenskabelige Hvisken.
Søstrene sad som fortryllede under den magne-
tiske Kraft i hans Ord. Pludselig blev de begge
grebne af den samme Tanke: Han faar bestemt
et Anfald nu strax!
Hans Mund fortrak sig krampagtig, og det
gav Sæt i hele Ansigtet.
Dostojevski læste aabenbart i deres Øjne,
hvad de frygtede. Han afbrød pludselig sig selv,
strøg sig med Haanden over Ansigtet og smilede.
»Vær ikke bange," sagde han; ,jeg véd altid i
Forvejen, naar det kommer.over mig.”
De unge Piger følte sig forlegne og skam-
fulde over, at han havde gættet sig til deres
Tanker, og vidste ikke, hvad de skulde sige.
Kort derefter gik Fedor Michajlovitsch, men en
følgende Dag fortalte han, at han samme Nat
virkelig havde haft et hæftigt Anfald.
Stundum blev Dostojevski meget realistisk i
sin Udtryksmaade, glemte fuldstændig, at han
talte til unge Piger, og satte herved ofte Elena
Pavlovna i stor Forskrækkelse.
Forøvrigt blev Elena Pavlovna og Fedor
Michajlovitsch snart meget gode Venner. :« Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
