Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØD2 Sonja Kovalevsky.
ie har en tom ad Sjæk er bruste da
Fedor Michajlovitsch op; ,men se derimod paa
Deres Søster! Hun er kun et Barn endnu, men
hvor hun forstaar mig! Det er, fordi hun har
Finhed og Dybde.”
Tanja blev aldeles rød af Henrykkelse og
vilde, om det havde behøvedes, gjærne have
ladet sig hakke i Stykker, for at bevise, hvor
godt hun forstod ham.
Og virkelig, hvor underligt det end kan
synes, saa forstod den fjortenaarige Tanja Dosto-
jevski.. Hun anede i hans Hjærte saa mange
ømme, varme Følelser, hun bar Ærefrygt for
ham, ikke blot paa Grund af hans Genialitet,
men ogsaa for de Lidelser, han havde ud-
staaet.. Hendes egen ensomme Barndom, den
ydmygende Bevidsthed om, at hun i Familien
var mindre elsket end de andre, havde gjort
hendes indre Verden langt dybere og mere ud-
viklet end hos andre unge Piger af hendes
Alder. Lige fra hendes tidligste Aar havde hun
følt Trang til en stærk, absolut, alt opslugende
Hengivenhed, og med den Intensitet, der ud-
gjorde selve Grundtrækket i hendes Karakter,
samlede hun nu alle sine Tanker, al sin Sjæls-
kraft i en henrykt Tilbedelse af denne nervøse,
geniale Mand.
Hun tænkte uophørlig paa Dostojevski, og
—— SS re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
