Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. : 235
slugte henrykt denne aldrig forhen hørte Lov-
prisning af hendes Skjønhed.
»Men kan det virkelig være sandt?” spurgte
hun angst sig selv, og hun begyndte for fuldt
Alvor at blive urolig ved Tanken om, at Søste-
ren vilde føle sig fornærmet over det Fortrin,
Dostojevski gav hende.
Tanja vilde: overmaade gjærne vide, hvad
Anjuta selv mente om alt dette, og om det var
sandt, at hun, Tanja, vilde blive smuk, naar
hun blev stor. Dette sidste Spørgsmaal inter-
esserede hende i Særdeleshed.
I Petersburg sov de to Søstre i samme
Værelse, og om Aftenen, naar de klædte sig af,
plejede de at have deres fortroligste Samtaler.
Anjuta staar som sædvanlig foran Spejlet og
reder sit lange, lyse Haar, som hun til Natten
fletter i to Fletninger. Denne Forretning tager
Tid, thi hendes Haar er usædvanlig langt og
silkeblødt, og hun fører Kammen ømt og var-
somt igjennem det. Tanja sidder paa Sengen,
allerede fuldstændig afklædt, med Hænderne fol-
lede omkring Knæene og spekulerer paa, hvor-
dan hun skal faa begyndt den Samtale, der in-
teresserer hende saa meget.
»Det var da nogle naragtige Ting, Fedor
Michajlovitsch sagde i Dag," begynder hun ende-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
