Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244. Sonja Kovalevsky.
tænde Lyset og klæde sig paa. Men der var
ingen Tændstikker at finde, og da hun havde
slængt sit Tøj rundt omkring i hele Værelset,
kunde hun ikke tage det paa i Mørket, og at
kalde paa Kammerpigen undsaa hun sig ved.
Derfor kastede hun sig atter ned paa Sengen og
brast paa ny i Graad i en Følelse af Hjælpeløs-
hed og haabløs Forladthed.
De første Taarer tørrer snart, saa længe
Organismen endnu er uvant med Lidelser. Det
hæftige Anfald af Fortvivlelse efterfulgtes af en
sløv Bedøvelse. ; AT ;
Fra Dagligstuen naaede ikke en Lyd til
Søstrenes Soveværelse, men fra det nærliggende
Køkken hørte” Tanja, hvorledes Tjenestefolkene
lavede sig til at spise til Aften. Man raslede
med Knive og Tallerkener, Pigerne lo og snak-
kede. Alle var glade, alle morede sig, kun hun
MENS ==
Endelig, efter en hel Evighed, som det fore-
kom Tanja, lød en hæftig Ringning. Det var
hendes Moder og Tanter, som kom hjem fra
Middagen. Hun hørte Tjenerens hurtige Skridt,
medens han løb for at lukke op; derpaa lød i
Entreen højrøstede, muntre Stemmer, som altid
ved Hjemkomsten fra et Selskab.
»Dostojevski er nok ikke gaaet endnu,”
tænkte Tanja. ,,Mon Anjuta allerede i Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
