Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 247
og man ikke længer løber Hovedet imod Væggen,
men kun føler, hvordan Sorgen i ens Indre lang-
somt, umærkeligt for andre, river ned og lægger
alt i Grus og Ruiner.
Men tungest og bitrest af alt tungt og
bittert er dog sikkert den første Opvaagning til
den sørgelige Virkelighed efter en kort Stunds
Bevidstløshed.
Den følgende-Dag gik for Tanja under
feberagtig Venten: ,,Hvad vilde der ske?" Hun
gjorde ikke Søsteren noget Spørgsmaal — hun
følte stadig, om end i ringere Grad, den samme
Fjendtlighed imod hende som Aftenen forud og
undgik hende derfor paa enhver Maade.
Ved Synet af Tanjas ulykkelige Udseende
prøvede Anjuta at gaa hen til hende og kjær-
tegne hende, men Tanja skød hende hæftig fra
sig med pludselig opflammende Vrede. Da blev
ogsaa Anjuta stødt og overlod Søsteren til hendes
egne sørgelige Betragtninger.
Tanja ventede saa sikkert, at Dostojevski
vilde komme den Dag, og at der da vilde hænde
noget forfærdeligt — men ingen Dostojevski viste
sig. De satte sig til Middagsbordet, og han kom
stadig ikke. Om Aftenen vidste Tanja, at de
skulde paa en Koncert.
Efterhaanden som Tiden led og han ikke
kom, blev hun ligesom lettere om Hjærtet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
