Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Sonja Kovalevsky.
»Ser du, jeg er selv imellem forbavset over,
at jeg ikke kan elske ham. Han er jo saa god
og prægtig! I Begyndelsen troede jeg, at jeg
maaske vilde komme til at holde af ham. Men
det er slet ikke en Hustru som mig, han be-
høver. Hans Hustru maa helt og holdent, ude-
lukkende hellige sig til ham, give ham hele sit Liv,
kun tænke paa ham. Men det kan jeg ikke, jeg
vil selv leve! Desuden er han saa nervøs og
fordringsfuld. Han ligesom tager mig bestandig
fangen, suger mig op i sig; i hans Nærværelse
er jeg aldrig mig selv.”
Alt dette sagde Anjuta, tilsyneladende hen-
vendt til Søsteren, men i Virkeligheden for at
klare Sagen for sig selv. Tanja lod, som om
hun forstod hende og sympathiserede med hende,
men ved sig selv tænkte hun:
»Aa Gud, hvilken Salighed vilde det ikke
være bestandig at være hos ham og aldeles
underordne sig ham! Hvor kan Anjuta dog vise
en saadan Lykke fra sig?”
Men i hvert Fald følte Tanja, da hun den
Nat faldt i Søvn, sig paa langt nær ikke saa
ulykkelig som Aftenen forud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
