Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det syttende Hundredaar - 3. Den Kingoske Salmebog (1699)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Den Pontoppidanske Salmebog.
23
Jonæsen, om at gjøre et nyt Udkast til en Salmebog,
thi i Fortalen til Renskriften af et saadant som er
bevaret, siger han, at han 1691 blev befalet til at gjøre
det. Han var en heldig Oversætter og ikke uheldig i at
rette paa de gamle Salmer. Slagfjerene var ikke saa
stærke i hans som i Kingos Yinger, derfor havde han
lettere ved at blive ved Jorden hos de gamle. Han
fulgte Opfordringen og udarbejdede en Salmebog; men
én Brøst havde Udkastet, som var værre end alle Kingos
Udskejelser, det indeholdt ikke en eneste af Kingos
Salmer; og Kommissionen optog kun 8 af Jonæsens
Salmer, alle Oversættelser fra Tysk, deriblandt: „Gud
Hellig-aand i Tro os lær" og „Den Idræt Gud er tækkelig".
I Kommissoriet taltes der intet om, at Kommissionen
skulde benytte Kingos Medvirkning, men den vedblev
dog gjennem Prof. Wandal at staa i Brevveksling _med
ham. Da Arbejdet i Kommissionen var begyndt, gjorde
Kingo en Rejse til Kjøbenhavn, som han skriver i et
Brev, „imellem Haab og Frygt om hans saa længe
stormslagne Skib vilde strande eller ikke". Han synes at have
forestillet sig, der kun var Tale om et lettere
Gjennemsyn, ikke om en fuldkommen Omdannelse, og han vedblev
at tilstille Kommissionen nye Salmer til Sominerparten,
samt bød sig villig til at forandre i de tidligere, hvad
man maatte ønske.
Da Kirkesalmebogen i Begyndelsen af 1697 var
færdig, indsendtes den til Kongen med en Tilskrift, hvori
Kommissionen gjorde rede for sit Arbejde. De havde,
siger de, efter Kongens Befaling, gjennemgaaet Kingos
og andre Salmebøger, og da en stor Mængde Salmer
her og der fandtes, hvoraf vel meget faa havde været
brugte ved den offentlige Gudstjeneste, men ikke des
mindre hos den menige Mand var bekjendte og
brugelige, havde de valgt de bedste, aanderigeste, saa vel som
lære- og trøstefuldeste Salmer mellem de gamle og de ny
til Brug ved Gudstjenesten Kirkeaaret rundt. I det enkelte
havde de ladet de bedste og brugeligste, til Dels ældgamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
