Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 5. Den Guldbergske Salmebog (1778)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Den Pontoppidanske Salmebog.
39
med en anonym, maaske af Guldberg selv, ialt 161,
udgjør Salmebogens nye Bestanddele, de øvrige 277 er
fra den Pontoppidanske, dog saaledes, at kun de 118 er
fra dennes Kingoske Bestanddel, medens 159 er af dens
Tillæg fra Brorson, Ægidius o. a. — Bogen udkom 1778,
med den beskedne Titel: „Salmebog eller en
Samling af gamle og ny Salmer, til Guds Ære og
hans Menigheds Opbyggelse".
Udgiverne, L. Harboe og O. Høegh-Guldberg,
udtale i Forordet, at „den danske Kirke finder her de
bedste af sine gamle og bekjendte Salmer og det med
saa liden Forandring som nogen Sinde har været muligt.
Af den (Pontoppidanske) Samling, som nu længe i
Slots-Menighederne har været brugt, forekommer, med
nogen Rettelse, sunde og opbyggelige. De nye, som
Guds Forsyn har givet os i Hænderne, og som alle ere
i bekjendte Melodier, haabe vi ogsaa at skulle opvække
Sjælene til at frygte Gud, og tro paa vor allerhelligste
Forløser. Den enfoldige skal efter sin Kundskabs Maade
her ikke savne, hvad der kan styrke hans Hjærte i
Guds og Jesu Kristi Kjærlighed; og den oplyste tro
vi og at skulle finde den Aands Opløftelse, han
attraar". Den sidste Sætning er den mest betegnende,
thi det var egentlig for deres Skyld Gildet var gjort.
Hvor vidt disse oplyste nu fandt Smag i de nye Retter,
er et andet Spørgsmaal, i hvert Fald viste Erfaring, at
de hurtig blev kjede af dem. Men da Bogen udkom,
er der vist ikke Tvivl om, at der var ikke saa faa, der
syntes det var høj Poesi, naar de kunde synge:
„Naturen sov ved tændte Nattefakler,
Ved Millioner skinnende Mirakler,
Som fra den lange Nat først tindred ud,
Som ruiled hen ved Skabermandens Hænder,
Hvor hen, o Nat! jeg deres Kreds ej kjender,
Men nok din Grud!
eller:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
