Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det attende Hundredaar - 6. Den evangelisk-kristelige Salmebog (1798)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Det sekstende Hundredaar.
blev og Dragten, hvori han indklædte sine Ord." Dette
gjælder ogsaa hans Salmer, og han siger selv i
Forordet, at han var undsélig ved at sende dem ud, da
han vel vidste, „at de ikke var forfattede efter den nu
herskende Smag", og at han havde beflittet sig paa at
tale „uden høje og opskruede Tanker, i en tydelig og
enfoldig Stil, som kunde være fattelig og forstaaelig for
den almindelige Mand". Seksten af hans Salmer blev
siden optagne i Evangelisk-kristelig Salmebog; thi denne
Fattelighed og Forstaaelighed blev snart det almindelige
Løsen, baade hos Kristendommens Fjender og dens
Venner. De første tænkte, derved maatte man da kunne
blive fri for den ufattelige og uforstaaelige Tro, og de
sidste smigrede sig med, at naar man populariserede
Dogmatiken og satte Moralen paa Kim, maatte man
dog gjøre Kristendommens Sandhed indlysende.
Erfaringen viste, at begge Parter forregnede sig.
Der var ikke faa, som kappedes med Ramus om
at skrive „forstaaelige" Salmer. Havde man nys svøbt
Tankerne i høje Talemaader, saa fik man nu fattelige
moralske Sange; men det var dog ikke alene Vantroen,
der bevirkede Omslaget, saaledes som den Guldbergske
Salmebogs Forsvarere gjærne vilde fremstille det. Der
var foregaaet et Omslag i Tidens æstetiske Smag, som
ogsaa ytrede sig paa Salmesangens Omraade. J. H.
Wessel havde ved „Kjærlighed uden Strømper" faaet
Folk til at le ad det opskruede Væsen paa Teatret,
og det var dog rimeligt, at sund Sans endnu snarere
stødtes ved det i Kirken. Det var i de Tider, da den
æstetiske Smags-Spaltning gjorde sig gjældende i
Hovedstaden, som den gav sig til Kjende i „det norske
Selskab" og hos Ewalds varme Beundrere. Noget
tilsvarende viser der sig i Salmedigtningen; der er ingen
Tvivl om, paa hvilken Side Fru Boye stod, og mellem
de „forstaaelige" Salmers Forfattere var en stor Del
Normænd; men det mærkelige, skjønt vel ikke
uforklarlige er saa det, at de to mest fremragende blandt disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
