Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nittende Hundredaar - 7. Roskilde-Konvents Salmebog (1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, _________
70 Det nittende Hundredaar.
og dens Ordnings Skyld, opstod Tanken om at
tilvejebringe en ny almindelig Salmebog paa denne som
Grundvold, og hans Indbydelse til at deltage i et saadant
Arbejde blev villig imødekommen af de seks Mand. han
henvendte sig til: Prof. Fr. Nielsen, der havde staaet
Penger nær og i flere Aar været hans Medhjælper, med
god Lejlighed til at kjende og skatte hans Salmebog,
og Præsterne C. J. Brandt, Dr. S. Rørdam, G. Schepelern,
V. Schousboe og R. Volf. Denne Komité, som har
arbejdet sammen siden Februar 1882, har i Fjor
fremlagt sit Forslag til „Salmebog for Kirke og Hjem".
Skjønt Svaret til Dels allerede er givet i Fremstillingen
af Bogens Ophav, har man spurgt, hvorfor man ikke
heller lagde Konventets Salmebog med Tillæg til Grund,
og Svaret maa sikkert blive, hvad den første angaar, at
den med Hensyn til grundigt Kjendskab til og
omhyggelig Benyttelse af Kilderne paa ingen Maade taaler
nogen Sammenligning med Fengers, og at medens denne
er et helstøbt Arbejde, hvor det ene svarer til det andet,
saa er Konvents-Salmebogen og Tillæget, ved de
Grundsætninger de ere byggede paa, to saa uensartede
Arbejder, at det sidste kunde kaldes en ny Lap, der stikker
stærkt af paa den gamle Kjole.
Komiteen har samvittighedsfuldt stræbt at arbejde
efter „Grundsætningerne af 44" og at lade hver beholde
sit. Den liar paa ny i P. A. Fengers Spor
gjennemgaaet den ældre Salmedigtning der var i stadigt
Kirkebrug, før evangelisk-kristelig Salmebog sønderrev
Baan-det, og har stræbt efter Evne atter at hele det uheldige
Brud. Dernæst har den saa vel af Fortidens
Hoveddigtere, og det er da Kingo og Brorson, som af den
nyere Tids givet nøje Agt paa, hvad der liar gjort sig
gjældende hos den vaagne Del af Folkekirken, i det
sikre Haab, at det ogsaa bedst vilde tækkes dem, der
efterhaanden kom til Live. Da en Kirkesalmebog er
til Menighedens Brug, har Komiteen ikke betænkt sig
paa at forkorte eller vælge nogle Vers ud af de lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
