Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Vore Stednavnes nationale Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn, ogsaa fandtes der jo før Udflytningen i det 18de
Aarhundrede langt færre enlige Gaarde end nu, og
Gaarden i Landsbyen kaldtes sædvanlig kun efter
Ejerens eller Fæsterens Navn og efter Byen (Hans
Petersens Gaard i Ørum). Endogsaa de adelige Sædegaarde
betegnedes jævnlig paa denne Maade uden at have et
særligt Navn. Men dernæst vil Undersøgelsen kun
sjælden kunne dreje sig om Navne paa Høje, Bakker,
Marklodder og Enge, idet vi saa godt som ingensinde
har Efterretninger fra ældre Tid om, hvorledes de hed
i gamle Dage, med mindre da en saadan Høj eller Mark
netop er kommen til at give Byen eller Gaarden Navn,
eller hvis Stedet har tildraget sig Opmærksomhed ved,
at en eller anden Begivenhed, en Kamp eller et andet
historisk Optrin, er foregaaet der.
I Sammenligning med mange andre Lande er
Tolkningen af danske Stednavne for saavidt en langt lettere
Opgave, som det hele Navneforraad hos os har et
ensartet Præg og en afgjort national Karakter. I de
Aarhundreder, da Tyskere i saa stort et Antal trængte ind
i Riget, eller da tysktalende Herrer raadede i Landet,
ligesom ogsaa i senere Aarhundreder, da tysk Smag
og Dannelse jævnlig gjorde sig gældende paa
Danskhedens Bekostning, kunde ogsaa Stednavne af tysk
Form opstaa; men mest var det dog til Herregaarde og
Lyststeder, at de trængte frem, det rigtige Bondeland
beholdt fuldstændigt sit danske Præg. Intetsteds finder
man vel et mere slaaende Vidnesbyrd om, hvor lidt det
kan lykkes at omdøbe et Lands Forraad af Stednavne,
end i Sønderjylland. Her er Befolkningen i den søndre
Halvdel af Landet blevet tysktalende, og enkelte Dele
deraf har været det i nogle Aarhundreder, men
alligevel kundgør Stednavnene — ikke spredtvis, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
