- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
33

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Nogle almindelig forekommende Endelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dannet et Navn for hans Slægt eller for den Kreds, som
lød ham — vi behøver blot at tænke paa Skjoldunger,
Knytlinger, Nibelunger — og derpaa har atter dette
Navn for hans Kreds eller Skare hæftet sig til det Sted,
som den tog i Besiddelse. Derfor har da ogsaa svenske
Videnskabsmænd villet fortolke Navnene paa -inge i
Sverige og i Danmark paa denne Maade; de indeholder
formentlig et Slægtnavn i Ejeform Flertal, med
underforstaaet -land eller -sted. For Eks. har efter Manden
Glam eller Glæm — hvilke Navne iøvrigt ikke kendes —
Slægten faaet Navnet Glæming, og dens Byer bleven kaldt
Glæminge(stad) [Glæminge, nu Glimminge, i Skaane].

Det er dog tvivlsomt, om denne Opfattelse er
rigtig. Det er paa mange Steder i Udlandet bleven bestridt,
at her forelaa en Slægt- eller Stamme-Endelse, man har
tolket Endelsen som »Beboer af« eller paa anden
Maade. For Nordens Vedkommende er det endvidere
saa godt som ikke muligt ved Hjælp af de Personnavne,
som vi kender fra Runeindskrifter eller andre gamle
Kilder, at forklare Navnene paa -inge — medens det
var let at tyde dem paa -lev — og det synes ikke rigtigt
at tage Personnavne fra fremmede Lande til Hjælp, idet
vi kun opstiller en Formodning om, at de ogsaa har
været kendt hos vort Folk. En saadan Slægt maatte
da ogsaa have bosat sig paa vidt forskellige Steder, idet
vi ofte finder de samme Navne i langt fra hinanden
liggende Landskaber.

Naar vi træffer en By som Heding (Hjedding) ved
Varde, med Heding Hede og med Heder rundt om sig,
kan der vel ikke tvistes om, at det er Naturforholdene,
som har sat sig Mærke i Navnet. Man kan ikke heller
tvivle om Tolkningen af Navnet paa den højtliggende
Sogneby Bjerring ved Viborg, der har Højder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free