- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
59

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Sædegaardes og Herregaardes Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjortespring, han befalede, at de gamle Gaarde Abrahamstrup
og Ibstrup skulde kaldes Jægerspris og Jægersborg.
Det gamle Hørringsholm (oprindelig Hyringsholm,
vistnok af Mandsnavnet Hyring) blev fra Frederik III’s
Tid gerne kaldet Hirschholm, indtil det for en
Menneskealder siden atter fik dansk Klang som Hørsholm.

Den Skik at lade Navnet udtrykke de Følelser,
som Stedet ved sine Naturforhold maatte indgive
Besidderen, kan maaske forfølges tilbage til Kristian IV’s
Tid — denne Konge dannede saaledes Lystager af
Byen Ormager — men almindelig blev den først i en
senere Tid. Torbenfelt, som Frederik III erhvervede
ved Mageskifte, omdøbtes af ham til Frydenborg, snart
efter kom den til at hedde Frydendal, og den blev
Forløber for Frydenlund og mange lignende Navne
(Frydendal har i 1907 genvundet sit ældste Navn
Torbenfelt). Fra det 18de Aarh. stammer Kroghslyst og
Lykkenssæde.

I det 18de Aarhundrede begynder ogsaa Navnene
paa Haab og Minde. Frederik V lod Tyskere indkalde
til at opdyrke Randbøl Hede, og han lod Byen ved
Rygbjerg med dens Snes Bolsteder kalde
Frederikshaab. Fra Kristian VII’s Tid stammer Holgershaab,
Vilsbæksminde, Skolelærerseminariet Bernstorffsminde
ligesom Hoffnungsthal ved Egernfjord, og der har
senere været et saare rigt Flor af disse Navne. I det 18de
Aarhundrede viste der sig i det Hele en stærk
Tilbøjelighed til at knytte Gaardenes Navne til Begreber.
Samtidig med, at Frederik IV sluttede sin lange Krig med
Sverige ved Freden i Frederiksborg, ombyggede han
Østrup Slot, og det var sikkert med den sluttede Fred
for Øje, at han døbte det Fredensborg. Frederik V
lod en Pavillon eller et »Lysthus« ved Sjæl Sø kalde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free