Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Et Tilbageblik paa de ældre Stednavnes almindelige Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid været tilbøjelig til at blande Poesi ind i
Navngivningen; det er for alle, som vil tolke de ældre Navne,
derfor værdt at huske paa, at Stednavnene først og
fremmest var nøgterne.
Dette kan oplyses ved et Eksempel. Ved Navnet
Nøddebo tænker vi uvilkaarlig paa et hyggeligt Bo og
Hjem mellem Hasselbuske; baade den skønne Plet ved
Esrom Sø og den hyggelige Præstegaard i det tænkte
Nøddebo ved Roskilde Fjord (i Henrik Scharlings Bog)
vil friste os dertil. Den gamle Form af det esromske
Navn er Nøthebothe, og den viser os for det første, at
her ikke er Tale om et Hjem, men om Boder (Bothe),
hvad der overalt vil sige Skure eller Husrum, der kun
er i Brug ved bestemt Tid og Lejlighed; de findes ved
Skove, Moser eller Strande. Boderne hedder nu to
Fiskerlejer i Danmark, hvor der før kun fandtes
fiskende Folk i Fangsttiden. Der har altsaa her ved
Esrom Sø været Skure eller Træhytter til midlertidig
Ophold, og de har været indrettede for Nødene,
Kreaturerne, og deres Vogtere; et Kvæghøvede kaldtes og
skreves i Middelalderen Nøth. Den samme Oprindelse
har flere Nøddeboer i Skaane.
Man kunde imod, hvad der er sagt om
Stednavnenes nøgterne Karakter, maaske ville indvende, at vi
dog træffer Stednavne som Favrholm, Favrholt,
Favrhøj, Favrlund og Favrskov, og fager betyder jo skøn.
Hertil maa dog for det første bemærkes, at man vel
nok, naar man i ældre Tid betegnede et Sted som
fagert, ikke netop i saa høj Grad tænkte paa dets
Skønhed og æsthetiske Værd, men derimod paa
Vegetationens rige og fyldige Vækst og Stedets frugtbare Natur.
Og dernæst er disse Stednavne ikke gamle, i Kong
Valdemars Jordebog findes saaledes ingen. Endelig er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
