- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
78

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Købstæders Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter at have bestaaet i nogle Aarhundreder sit Navn
ændret, »man kan slutte — siger Holberg i sin
Danmarks Historie — at Indbyggerne af bevægelige
Aarsager har forandret Svinborg til Svenborg«. Der er dog
ingen som helst Grund til at skamme sig ved det
oprindelige, ærlige Navn; et tidligere med Svin
sammensat Stednavn er efter Borgens Grundlæggelse overgaaet
i dens og Byens Navn.

Paa lignende Maade er et Landsbynavn sikkert
gaaet op i Faaborg [Foburgh], ligesom ogsaa i
Egernborg [Ykærnburgh], den Borg, der paa Valdemarstiden
fandtes ved Egernfjord; Byens Navn omændredes snart
til Egernførde. Flensaaborg laa ved Flensaa og nær ved
Flenstofte; i Flensborgs Navn indgaar vistnok Flen,
Gren, Tand paa en Greb. I Kong Valdemars Jordebog
nævnes Skanderup, Scandthorp, som kongeligt Gods,
og vi véd, at der allerede paa den Tid fandtes en
Skandthorpborg; i Ly af denne opstod en Købstad, der dog
først ret fik Vækst paa Frederik II’s Tid, og den kom
til at bære Slottets Navn Skanderborg.

Saaledes maa man, naar man søger en Forklaring
paa disse med -borg sammensatte Købstadnavne, have
Opmærksomheden henvendt paa, at Forledet sikkert
har været fundet i et Stednavn, der var i Brug, førend
Borgen eller Byen grundedes.

I denne Sammenhæng kan ogsaa erindres om,
hvorledes Navnet Stege vidner om en Befæstning ved
Søen og en Afgærding af Vandløbet ved Bolværk; Steg
betyder Pæl eller Planke, ofte Bolværk og Palisade.
Stegeborg [Stickeburgh, Stigheborgh] hed den
Fæstning, ved hvis Side den mønske Købstad voksede op.
Borgen laa paa Byens Sydside ved Indløbet til Noret,
der altsaa var afgærdet med Bolværk. Det samme har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free