Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petit, Nicolai Emil Charles, 1817-93, Læge - de Petkum, Simon, -1663-, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgav en god Lærebog i Botanik (1845) og var med til at stifte en
naturhistorisk Forening, der blev Udgangspunktet for «Botanisk
Forening». De næste 2 Aartier (1852-73) optoges helt af hans
Virksomhed som praktiserende Læge i Fredensborg. Efter i 1873
af Helbredshensyn at have opgivet sin Praxis førte han i Resten
af sit Liv dels et uroligt Liv paa Rejser i mange af Evropas Lande,
især dog til Alperne, hvis rige og smukke Flora berigede hans
Herbarier og Have, efter at han 1878 havde kjøbt en Villa ved
Kjøbenhavn; dels benyttede han sit Otium til at røgte forskjellige
Tillidshverv: han var 1879-90 Sekretær i det kongl. danske
Haveselskab, 1881-92 Medlem af Botanisk Forenings Bestyrelse, 1882-90
Medlem af Idiotanstaltens Bestyrelse, 1888 i den store
Industriudstillings Haveudvalg og Medlem af Kommissionen angaaende
døvstumme og aandssvage. Han var ogsaa med til at stifte
Botanisk Rejsefond, hvilken han skjænkede en stor Sum. De sidste
2 Aar af hans Liv vare en trist, til Dels ret smertelig Sygdomstid.
Han døde 7. Nov. 1893. 1866 var han bleven Justitsraad, 1888
Etatsraad. – I 1845 havde han ægtet Elisabeth Cameron Macgregor
(Datter af engelsk Generalkonsul Francis M. i Bremen), der
overlever ham. Deres Ægteskab var barnløst.
Botan. Tidsskr. XIX, 244 ff.
Erslew, Forf. Lex.
Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Eug. Warming.
de Petkum, Simon, –1663–, Diplomat, var født i
Nederlandene. 1652 blev han Frederik III’s Agent i Haag og var 1654
hans Konsul i Dünkerken; i denne Stilling overdroges det ham
at faa en Erklæring af den senere engelske Konge Carl II om,
at han ikke havde faaet de Penge, som Corfits Ulfeldt – for
øvrigt med rette – paastod 1649 at have betalt hans Repræsentant
Marquisen af Montrose, og i dette Ærende rejste han til Carl i
Paris og senere til London. Senere blev han Frederik III’s
Resident i den engelske Hovedstad, og han blev her 1663 et
Hovedredskab ved Carl II’s svigfulde Udlevering af Leonora Christina
til Danmark, hvilket gjorde ham forhadt inden for Kredse af den
danske Adel. 1667 kaldtes han tilbage til Danmark. Her støttede
han sig til Peder Schumacher og udsaas 1668 til Præsident i det
Kommercekollegium, som agtedes oprettet; under Forhandlingerne
herom var han en bestemt Modstander af det nydannede Saltkompagni,
men da Kollegiet endelig fik sin Ordning 1670, traadte P.
ud af det. 1671 ansøgte han om Godtgjørelse for sin resterende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
