Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pjetursson, Hallgrimur, o. 1614-1674, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Litteraturs, men endog den ganske evangelisk-lutherske Salmelitteraturs
kosteligste Perler. I disse herlige Salmer følger den spedalske
Digterpræst Frelserens Smertensgang fra Gethsemane til Golgatha,
ikke som en kold og ufølsom Tilskuer, men derimod som en, der
lider med den lidende og fuldt ud føler, at det er for hans Skyld,
Smertens Vej betrædes af den hellige Guds Søn. Ethvert Ord af
Frelserens Læber opfanges af Digterens Øre og giver ham Text
til alvorlig Overvejelse, enhver Bevægelse, ethvert Blik af Frelseren
faar for Digteren en særskilt Betydning og indeholder for ham en
Lære, en Tilkjendegivelse af, hvorledes det bør et Menneske at
leve, lide og dø. Det historiske Stof, Lidelseshistorien, afgiver
ikke alene Motivet for Salmerne, der jo danne et sammenhængende
Hele, men fremtræder ogsaa i en rhytmiseret Gjengivelse i
Begyndelsen af hver Salme. Digterens Hovedøjemed er helt igjennem
dette: at ramme Samvittighederne-, i det han nøder Læseren til at
følge Frelseren Skridt for Skridt paa Korsets Gang, benytter han
enhver Lejlighed til alvorlig at indskærpe sit: det er just dig, det
gjælder! og stemme Sjælen til Anger og Bøn, Taksigelse og
Lovprisning. Ingen Sinde faar man Indtryk af, at den høje Opgave
er Digteren for høj, saa at han ikke magter den, meget mere
synes hans digteriske Evner at udfolde sig allerherligst, hvor
Æmnets Storhed er mest betagende; ingen Sinde fremtræder som
der Digterens fine Dybsind, rige Indbildningskraft, store religiøse
Erfaringsdybde. Den hellige Skrifts store Salmist er Digterens
eneste Forbillede; han har vel kjendt noget til Reformationstidens
store Salmister i Udlandet, men nogen egentlig Paavirkning fra
dem spores ikke i H. P.s Salmer; han har ogsaa kjendt de dybe
Toner af sin samtidige Paul Gerhards Salmedigtning, hvilket bl. a.
kan sluttes deraf, at han til Motto for Passionssalmerne (1. Udg.)
har valgt de Gerhardske Strofer: «Was trauerst du doch, Gott
lebet noch», men om nogen Paavirkning fra den Side kan der
næppe være Tale. Det er det hellige, storladne Æmne, der har
inspireret Digteren og fremkaldt de herlige Toner fra hans
Digterharpe.
Ved Siden af H. P.s Passionssalmer træder hans øvrige
Digtning af religiøs Art helt i Skyggen, paa enkelte Salmer nær, som
t. Ex. den bekjendte, af C. J. Brandt i forkortet Skikkelse til
Dansk oversatte Begravelsessalme: «Alt eins og blómstrið eina»
(jvfr. «Nyt Tillæg til Salmebog for Kirke og Husandagt» Nr. 927:
«Se Døden alle Dage»), som nu i over 200 Aar er bleven brugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
