Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Petersen. At C. P. under sin Opvæxt i Byen ved Sønderjyllands
Grænse modtog Indtryk, i hvilke det, der blev Grundtonen i hele
hans Liv, har sin første Rod, udtaler han selv i Digtet
«Koldinghus» (1867). Udvortes henrandt imidlertid hans Barndom som de
fleste andres. Sin Undervisning modtog han i Kolding Latinskole,
og fra denne dimitteredes han, knap 16 Aar gammel, 1829 til
Universitetet.
P.s Ungdomstid som Student fik sit Indhold dels ved Studier,
dels ved Samliv med andre Studenter. Han valgte Oldsprogene
til Studium. Som Filolog fik han 1833 Regensen, men
Regenstiden udløb 1836 uden at have ført til den afsluttende Examen.
De derpaa følgende Aar vare trange for ham. Faderen døde 1837.
Han maatte nu ved Manuduktion ikke blot erhverve for sig selv,
men ogsaa bidrage til at mildne Trang i Hjemmet. Han fik
Afsmag for det filologiske Studium, opgav det og kastede sig over
historiske Studier, rimeligvis med den Tanke at tage Magistergrad
i Historie. Da indtraadte Frederik VI’s Død. «Fædrelandet» gik
over til at blive Dagblad. P. knyttedes, tilskyndet af Orla
Lehmann, som Medarbejder til dette og fik derved sit Livskald
bestemt. Fra dette akademiske Ungdomsliv fik navnlig den 3aarige
Regenstid Betydning for ham. Under det snævre Samliv med
ligestemte unge fik han Lejlighed til de første Skridt paa
Digterbanen og til at opildnes for de politiske Idealer, som den Gang
havde grebet den yngre Slægt. Indhold fik Samlivet nemlig ikke
blot fra ungdommelig Livslyst og Studenternes Selvfølelse over for
en «filistrøs» Virkelighed og ikke blot fra de filosofiske Problemer,
som den Gang under Hegelianismens Indflydelse optoge den
akademiske Verden, men ogsaa fra den Frihedsbegejstring, som
Julirevolutionen havde vakt hos de unge. At P. evnede at give disse
forskjellige Interesser digterisk, snart enthusiastisk, snart
lunefuldt-satirisk, Udtryk, skaffede ham stor Popularitet i Regensianernes
Kreds. Som Formand i «Regensens Læseforening», der havde
politiske Tendenser, fik han Lejlighed til politisk Opposition. Han
slap derfor fra Regensen «med en Oprørers Signalement». Af
Digtene fra Regenslivet er det kun faa, P. selv har fundet værdige
til at bevares. Men Minderne fra det ligge til Grund for en
betydelig Del af hans senere digteriske Produktion, baade den lyriske
og den utrykte dramatiske («Atellaner», 1839-42, af «Regenspoet
Poul Rytter»). Endnu i 1852, da hans Komedie «Et Besøg»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
