Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forening blev P. Fører, som han havde været det i Academicum. Fra
nu af og i lange Tider stod han som alle danske Studenters Leder.
Da «den for sin litterære Virksomhed hæderlig bekjendte Kand.
Ploug» 12. Maj 1841 blev den ene af «Fædrelandets» Redaktører,
fik han en udsat, i mange Henseender vanskelig Post i det
national-liberale Parti. Han var den ansvarlige, og ham tilfaldt særlig
de ledende Artikler. Til at gøre Fyldest hjalp ham hans store
Arbejdskraft, hans Evne til fyndig Fremstilling, det Fond af litterær,
historisk og statsretlig Dannelse, han medbragte, det nære
personlige Forhold, hvori han stod til den national-liberale Oppositions
ledende Mænd, særlig O. Lehmann, og fremfor alt den Begejstring,
hvormed han omfattede de Hovedtanker, som «Fædrelandet» var
Organ for, og som i Ordets strængeste Forstand vare hans egne.
Bladets Opposition mod det herskende Regeringssystem strakte sig
til alle dettes Forgreninger: bedre Sikring af de borgerlige
Friheder, de raadgivende Stænders Afløsning af en virkelig
konstitutionel – om end just ikke demokratisk – Forfatning, Forholdet
mellem Landsdelene og særlig Danskhedens Ret i Sønderjylland
over for Regeringens Vanrøgt og Slesvig-Holsteinismens Angreb og
endelig den skandinaviske Tanke som Ledestjærne udad til. Det er
let at forstaa, at «Fædrelandet», trods Giødwads Paapassenhed,
jævnlig kom i Konflikt med den da gjældende Presselovgivning.
Ikke faa Gange paafulgte Aktion og Domfældelse. De idømte
Bøder løb tilsammen op til et Beløb af o. 13000 Kr. I visse
Retninger mildnedes Oppositionen i Christian VIII’s sidste Aar ved
Regeringens noget forandrede Holdning. Det aabne Brev om
Arvefølgen af 1846 og Kong Oscars Besøg s. A. bleve ikke uden
Virkning. Ogsaa litterært set har «Fædrelandet» fra disse Kampaar
Interesse. P.s Sprogbehandling og Stil udvikledes til det høje Maal,
han naaede som Prosaforfatter. En Skyggeside var det, at han
baade da og senere ikke sjælden tilsidesatte det Hensyn, som selv
i den heftigste Polemik skyldes Modstanderens Person. Hans Evne
til at faa Øje paa det karakteristiske ved Personen og til at finde
det mest slaaende, men ofte meget nærgaaende Udtryk herfor
fristede ham paa Glatis, saa at Bille en Gang ikke uden Føje kunde
kalde ham «Lyrikeren i Skjældsord». Den Uvilje, dette paa mange
Hold vakte mod ham og hans Blad, gik dybt og udslettedes sent.
Men det bør mindes, at han selv ikke blot har erkjendt sin Fejl,
men ogsaa i mange Tilfælde givet Oprejsning for tilføjet Uret
(Madvig, Goldschmidt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
