Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilsyn paa Regeringens Vegne af hans nære Ven H. Hage –,
forbød hans Uafhængighedsfølelse ham at modtage Tilbudet.
Paa den grundlovgivende Rigsforsamling sad P. som Medlem
for Vejle Amts 2. Kreds og deltog i Grundlovsarbejdet i
Overensstemmelse med sit Partis og sit Blads Standpunkt. Af særlig
Interesse er det, at han forudsaa, at den Valgmaade til
Landstinget, hvori man havnede, ikke vilde vise sig holdbar. Ham
skyldes Bestemmelsen i Junigrundlovens § 44, at Landstingsvalgene,
naar en ny Kommunallov var given, ved Lov kunde gaa over til
de større kommunale Raad. P. var Medlem af Folketinget fra
1854-57 for Svendborg Amts 3. Kreds og blev Landstingsmand
for Fyn 1859. I indre politiske Spørgsmaal stod han paa
National-Liberalismens venstre Fløj, noget venligere i Forhold til
Bondevennerne end mange andre af hans Partifæller og kirkelig ikke
uden Sympathi for Grundtvigianerne. Men i det hele traadte hans
Virksomhed og Indflydelse som Rigsdagsmand i Baggrunden for
hans Bladvirksomhed og den Indflydelse, han øvede som
Journalist og Redaktør. Den politiske Hovedinteresse ved P.s
Virksomhed som Redaktør af «Fædrelandet» i dette Tidsrum knytter
sig til det slesvigske Spørgsmaal. Da Preussens Understøttelse
af Oprøret vakte de første Tvivl om Gjennemførligheden af
Ejderprogrammet, lod P. ikke uden Overvindelse en Indsender i en af
Udenrigsminister Knuth inspireret Artikel fremsætte Tanken om
Slesvigs Deling. Den Forbitrelse, Artiklen vakte, maatte dæmpes
ved en Artikel i modsat Retning af H. N. Clausen. Med stor
Heftighed angreb «Fædrelandet» Kundgjørelsen af 28. Jan. 1852 og
bekæmpede voldsomt Ministerierne Bluhmes og Ørsteds
Helstatsprogram og alle dermed i Forbindelse staaende Forslag og
Foranstaltninger. Denne Kamp paadrog P. en Række Pressesager –
der dog hævedes strax efter Ministeriet Ørsteds Fald – og
medførte, at «Fædrelandet» (ligesom «Dagbladet») blev forbudt i
Slesvig. Medborgere hædrede P. ved samme Tid – i Anledning af
hans 25aarige Studenterjubilæum – ved at skjænke ham
Grundlovsmedaljen i Guld. Men da efter Ørsteds Fald den nye
Regering saa sig i den Nødvendighed at bygge videre paa Helstatens
Grund, bøjede P. sig for den samme Nødvendighed og stemte for
den Beslutning, der muliggjorde Fællesforfatningsloven af 2. Okt.
1855, et af mange stærkt kritiseret Skridt. Under den paafølgende
langvarige Strid med Tyskland indtog P. en oppositionel Stilling
over for Halls Politik. Med den ældre Fraktion af sit Parti drev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
