Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik Eriksen, 1616-78, Biskop, sproglig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han adskillige Gange havde prædiket for Kongerne baade paa
Dansk og Latin, og 1649 udnævntes han til Slotspræst paa
Antvorskov og Hospitalspræst i Slagelse; 1665 blev han Præst i Kjøge
samt Provst over Ramsø Herred,, og 1673 kaldedes han til Biskop
i Throndhjem. 1675 tildeltes ham den theologiske Doktorgrad,
men allerede 12. Juni 1678 døde han, efterladende en Enke,
Catharine Valentinsdatter Køler, hvis Fader var Præst i Kalundborg, og
hvem han havde ægtet 1653; hun blev 1681 gift med Professor
Jens Jensen Bircherod (II, 298). Der var i P.s Ægteskab kun ét
Barn, en Søn Valentin, som blev dansk Resident i Venedig og
adlet med Navnet Lillienkrantz, men med hvem Slægten og Navnet
uddøde.
I sine første Bispeaar havde P. en hel Del Bryderier af
Sektereren Anders Kempe (IX, 128), som 1674 blev landsforvist; senere
synes alt at være gaaet rolig i de faa Aar, han kom til at virke
som Biskop. Han var en flittig Visitator, der kom selv til de
fjærneste Egne af sit udstrakte Stift, til hvilket i den Tid ogsaa
Nordlandene hørte. Han bar Omsorg for Finnernes aandelige Vel
og oversatte til deres Brug Luthers Katekismus; Oversættelsen laa
færdig ved hans Død og skal have været det første Forsøg paa at
benytte Lappisk som Skriftsprog. Undervisningen, baade i
Throndhjems lærde Skole og omkring paa Landet, stræbte han af al Kraft
at fremme, og paa sine Visitatser undlod han sjælden at medbringe
Bøger, Billeder, Æbler og lignende Smaating som Belønninger for
flittige Børn. Af Stiftets Præster, som han i alle Henseender gjærne
vilde være til Hjælp, var han meget afholdt, og Efterretningen om
hans Død modtoges overalt med stor Beklagelse; endnu flere
Menneskealdere efter hans Død havde man trindt om i Stiftet
bevaret ham i kjærligt Minde.
P. har udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed, baade paa
Prosa og i Vers, saa vel paa Latin som paa Dansk, og efter hans
Død fandtes desuden en stor Del utrykte Værker. Hans religiøse
Digte, der især indeholdes i «Vor højplagede Frelsers Jesu Christi
Bloddaab» (1653) og «En liden Bønne- og Salmebog» (1672), hæve
sig ikke synderlig over de almindelige gudelige Rimerier. Skjønt
P. levede i Orthodoxiens Tid, er der i hans Forfatterskab meget,
der bringer Tanken hen paa det følgende Aarhundrede, da
Pietismen og især Herrnhutismen havde udpræget Tilbøjelighed til
baade i Tide og i Utide at fortabe sig i Betragtninger af og
Udtalelser om Frelserens «Blod», varieret paa saa mange Maader, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
