- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
223

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Henrik, f. 1814, Handelsmand, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forretning, nemlig Erik P. (f. 21. Febr. 1847) og Henrik P. (f. 15.
Jan. 1852), der indtraadte i Firmaet henholdsvis 1871 og 1879.

Under Handelskrisen 1857, der i en særlig Grad hjemsøgte
Hamborg, kom ogsaa P.s Forretning i en meget alvorlig Forlegenhed.
I sine Forretninger med nordiske Kjøbmænd var han ligesom
mange andre hamborgske Huse gaaet meget vidt i Henseende til
Kreditgivning, og det saa ud til, at han ikke vilde være i Stand
til at klare sig under de daværende Forhold. Udsigterne til hans
Standsning vakte stor Bestyrtelse i Danmark, hvor Forholdene
allerede i Forvejen vare meget kritiske, fordi hans Fald utvivlsomt
vilde ødelægge en Mængde danske Kjøbmænd, der havde benyttet
Kredit hos ham, og dette førte til, at der gjordes extraordinære
Skridt for at holde hans Firma oppe. Efter at D. B. Adler og
Edv. Hvidt under et Ophold i Hamborg kraftig havde opfordret
til at yde Støtte fra Danmark, og en Undersøgelse af Status, der
foretoges af Bankdirektør Tietgen, daværende Møntagent Levy og
P.s tidligere Kompagnon Westenholz, havde vist, at Firmaets
økonomiske Stilling i Grunden var god, og at det blot gjaldt om
at skaffe det de fornødne kontante Midler til at tilfredsstille
de Krav, der i Øjeblikket stormede ind paa det, blev det efter
nogen Vaklen besluttet, at der af Kongerigets Finanser og
Nationalbanken ydedes det et Laan paa i Mill. Mark Banko, hvoraf en
Del sikredes ved en hovedsagelig paa Kjøbenhavns Børs tegnet
Garanti. Ved denne betydelige Hjælp bragtes Sagerne hurtig paa
Fode igjen, Firmaet gjenvandt sin gode Stilling og saa sig i Stand
til at tilbagebetale Laanet inden de fastsatte Terminer.

P. blev 1851 dansk Generalkonsul og har i denne Stilling
været til stor Nytte for Danmark og særlig for mangfoldige Lands
mænd, der besøgte Hamborg. I det hele har han stadig med
overordentlig Interesse omfattet alt, hvad der stod i Forbindelse
med Danmark, hvortil han ogsaa har følt sig bunden gjennem sine
danske Ejendomme (s. ndfr.), paa hvilke han i alt Fald i de senere
Tider har opholdt sig en stor Del af Aaret, og til hvilke hans
Hovedinteresse er knyttet, efter at han har trukket sig tilbage fra
den aktive Ledelse af den hamborgske Forretning. I hans gjæstfri
Hjem i Hamborg fandt tidligere mange tilrejsende danske en venlig
Modtagelse, og han var altid rede til at staa dem, der søgte at
bane sig Vej der nede, bi med Raad og Daad. De danske, der
søgte ham, havde altid en velgjørende Følelse af, at han ikke alene
pligtmæssig tog sig af dem i Embeds Medfør, men at det var ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free