Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prahl, Bendix Djurhuus, 1747-1814, Byskriver, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Djurhuus (af en færøsk Slægt), 1756, kom Børnene til forskjellige
Frænder og B. D. P. til sin Morbroder B. D., Sognepræst til Haa
paa Jæderen, hvor han nød Undervisning, indtil han kom i
Christianias den Gang fortrinlige Skole, hvor han havde til Kammerater
Wessel, O. G. Meyer, S. Monrad og flere af den Kreds, som
siden dannede det «norske Selskabs» Kjærne, og hvorfra han
dimitteredes 1767. Som Student var han et Par Aar Huslærer i
Norge og begyndte at studere Theologi, men gik saa over til
Lovkyndigheden og tog omsider dansk-juridisk Examen 1780. Han tog
derefter Plads som Kahytsskriver paa en Orlogsfregat, blev siden
Kopist i Skifteretten paa St. Thomas og Prokurator sammesteds,
men opgav denne Stilling, gjorde en længere Rejse i Evropa
og stiftede Bekjendtskab med London, Paris og adskillige tyske
Stæder. Efter nogen Tids Ophold i Danmark blev P. Embedsmand
i Trankebar (1784 Prokurator og Kopist ved Gouvernementet, 1788
Kontrollør og Taxatør, 1791 Tolder, 1793 Byfoged og Avditør,
1796 konstit. Justitiarius). I Ostindien giftede han sig med Anna
Regina Passavant (f. i Trankebar 12. Maj 1775 og Datter af
Leonhardt P. og Maria Catharina f. Kohlhoff), der døde efter nogle
Aars Forløb. I Trankebar synes han ikke at have staaet paa den
bedste Fod med Gouvernøren, Generalmajor P. Anker. Efter 1798
at være bleven entlediget fra alle sine Embeder med Kancelliraads
Titel levede han i Kjøbenhavn som Pensionist, indtil han 1804
kom tilbage til Norge som By- og Raadstueskriver i Christiania,
hvor han døde 7. Jan. 1814 efter 1809 at være entlediget fra sit
Embede.
Han udgav 1804 en Beskrivelse over de nikobariske Øer, der
i Navnet tilhørte Danmark. Bogen, hvis Fortale indeholder en
højst ejendommelig Avtobiografi, der er ganske blottet for Aarstal,
udkom paa en unævnt Kjøbmands Bekostning og anbefalede et
Kolonianlæg paa Øerne. I Christiania blev han en af Norges
mest skrivende Mænd paa sin Tid. I 1807 udgav han saaledes i
2 Bind sine «Skygger af romerske Mænd» (Cæsar og hans samtidige),
der er livlig skreven og røber stor Kjærlighed til den latinske
Litteratur og udstrakt Belæsthed i denne; «den fandtes», siger Fru
C. B. Dunker, «næsten i ethvert Hus i Christiania». I Forhandlingerne
om et norsk Universitet tog han ivrig Del og kæmpede
varmt for, at Christiania skulde blive dets Sæde, i et Prisskrift,
udgivet af Selskabet for Norges Vel. Foruden disse og andre Skrifter
(deriblandt poetiske), som han udgav, havde han ogsaa flere andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
