Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pram, Christen Henriksen, 1756-1821, Digter og socialøkonomisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konge; «Midlerne, hvorved han paa én Gang skal forsone Guderne
og redde Ingilds forfaldne Rige, ere Opdagelsen af 3 Klenodier:
Skirners Sværd, et Symbolum paa Krigsstyrken, Skibladner, der
ligger nedsænket i et fejt og balstyrigt Folks ubrugte Havn, et
Billed paa den da forsømte Sømagt og Handel, og Mimers Brønd
eller Kundskab og Klogskab, af hvis Vand han skal bringe Kong
Ingild en Flaske». Det er altsaa det «til Borgerheld sigtende»,
som P. synger om i denne versificerede moralfilosofiske
Afhandling. Digtet er utrolig tungt at arbejde sig igjennem; digterisk
Flugt er der saa godt som intet af; men Forfatteren har da ogsaa
i Indledningen anraabt «den simple Forstand» om at være hans
inspirerende Muse. Man havde i sin Tid spurgt, om P. ikke var
den Digter, der bedst kunde indtage den ved Ewalds Død
ledigblevne Plads paa Parnas. «Stærkodder» afgjorde det Spørgsmaal:
P. var ikke Manden.
Det var ikke lykkedes for P. at blive Skaberen af et nationalt
Epos; i de følgende Aar vender han sig til Dramet. Men
hans mislykkede historiske Dramer «Lagertha» (1789), «Damon og
Pythias» (1790) og «Frode og Fingal» (1790) godtgjorde til fulde,
at han ikke kunde fortsætte, hvad Ewald havde begyndt med «Rolf
Krage» og «Balders Død». Saa forsøgte han sig i Syngestykket
og Skuespillet, med Æmner fra Hverdagslivet: «Negeren» (1791),
«Ægteskabsskolen» (1795), «Serenaden eller de sorte Næser» (1795),
«Brønden» (1800), «Frokosten i Bellevue» (1803) o. a.
Replikskiftet i disse Stykker falder ofte ret naturligt, men for øvrigt
hæve de sig ikke over det middelmaadige; intet af dem har
kunnet holde sig paa Theatret eller i Læseverdenen. Det bedste
af dem er «Ægteskabsskolen», der opnaaede 15 Forestillinger (sidste
Gang 1822 ved en Mindefest for Forfatteren). – Rahbek udgav
P.s «Udvalgte digteriske Arbejder» (I-VI, 1824-29).
P. har altsaa som Digter intet frembragt, der har haft
Levedygtighed i sig, og heller ikke i litteraturhistorisk Henseende
betegne hans Arbejder noget nyt. Ikke desto mindre nød han, vel
nærmest paa Grund af sin travle, mangeartede Forfattervirksomhed,
et betydeligt Ry som Skribent, og da han i 1819 af økonomiske
Grunde søgte og fik Embedet som Toldforvalter paa St. Thomas,
indbød en Kreds af bekjendte Mænd, Baggesen, Rahbek,
Thorvaldsen o. fl., til en Afskedsfest for ham (10. April 1820);
Oehlenschläger og Ingemann skreve Sange i Dagens Anledning, og Provst
Gutfeldt holdt Festtalen. Oehlenschläger spaar i sit Digt, at Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
