Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Qualen, Rudolph Anton Ludvig, 1778-1830, Diplomat - Qvellinus, Thomas, o. 1655-1710, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af hans Fader, Landraad Friedrich August v. Q. (f. 1747 d. 1805);
Moderen var Magdalena Wilhelmina Karolina f. v. Rumohr. Q.
blev allerede Kadet 1789, og hans militære Løbebane udvikler sig
nu som følger: Fændrik 1795, Sekondlieutenant 1800, Premierlieutenant
1803, Stabskapitajn ved 3. jyske Regiment og Adjudant hos
Kronprins Frederik 1807, Adjoint i Generalstaben 1808,
Divisionsadjudant 1809, Major 1812 og samtidig Overadjudant, i hvilken
Egenskab han skal have ledsaget Kong Frederik VI til Wien, og
endelig 1818 Oberstlieutenant; men det følgende Aar maatte han
af Helbredshensyn tage sin Afsked med Titel af Oberst og ansattes
derpaa som Gesandt ved det oldenborgske Hof. I Eutin forblev
Q., der havde faaet Kammerherrenøglen i 1814 og Kommandørkorset
1826, lige til at hans Liv fik en brat Afslutning 21. Febr.
1830, da han fandtes myrdet i sin Have, hvor han som sædvanlig
var gaaet en Aftentur. Denne Forbrydelse vakte stor Opsigt, men
uagtet flere Personer sigtedes for at have udøvet den, lykkedes
det ingen Sinde at faa den opklaret; kun ét syntes at være givet,
nemlig at der ikke forelaa et Rovmord. Q. havde 30. April 1819
i Itzeho ægtet Caroline Sophie Emerentia Komtesse Ahlefeldt (f. i
Itzeho 16. Sept. 1787, d. i Rensborg 6. Marts 1870), Datter af General
Frederik Carl Chr. Ulrik Greve A. (I, 144).
Nordalbing. Studien III, 139.
Bobé, Slægten Ahlefeldts Hist., Greverne t. Langeland S. 100.
C. Zytphen-Adeler.
Qvellinus, Thomas, o. 1655-1710, Billedhugger, af en
berømt Kunstnerslægt, var født i Antwerpen og Søn og Lærling
af Billedhuggeren Arthur Q. (d. 1700). Han var allerede en anset
Kunstner, da han sidst i 1680erne blev «indkaldt» til Danmark «til
et Marmorarbejde» og ved kongl. Bevilling 1689 fritoges for alle
borgerlige Skatter og Paalæg. Samtidig med at han her hjemme
udfoldede en for den Tid storladen Virksomhed, havde han tillige
Værksted – og mange Elever, blandt dem den danske Just
Wiedewelt – i Lybek, hvor han bl. a. gjorde det mægtige Højalter i
Mariekirken (ikke i Domkirken) og et Par pragtfulde Epitafier over
lybekske Patriciere. 1699 fik han kongl. Stadfæstelse paa et i
Kjøbenhavn mellem ham og hans Hustru oprettet Testamente, 1701
var han den ene af de 6 ansete Kunstnere her hjemme, som
anholdt om Frederik IV’s Huld og Naade lige over for det af dem
stiftede «Kunstnersocietet», den første svage Spire til det danske
Kunstakademi, 1703 fik han Borgerskab i Kjøbenhavn som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>