Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyne, 1760-1830, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bakkehuset ved Søndermarken; i 1787 tog han fast Ophold der,
men var forresten mere i Klubber og paa «Skydebanen» end i sit
Hjem. Det litterære Hovedværk, han paa denne Tid gav sig af
med, var «Dramaturgiske Samlinger» I-III (1788-91); Fortsættelsen
deraf, «Dramatisk og litterarisk Tillæg» I-II, udkom 1792-93.
Da Prinsen af Augustenborg i 1788 blev Universitetets Patron, gav
han R. Tilladelse til der at holde æsthetiske Forelæsninger, de
første af den Art i Danmark. Skjønt hans Udtalelser fra Kathedret
til Dels kun vare en Gjenklang af det, der lød fra tyske Lærestole,
og vare uden synderlig videnskabelig Stringens og System, gjorde
disse stærkt besøgte Forelæsninger stor Lykke.
Paa denne Tid var han indviklet i litterære Fejder med P. A.
Heiberg, Tode, Riegels, Baggesen o. fL, og han forsømte mere og
mere «Minerva». Hans Formuesomstændigheder vare ynkelige, og
skjønt han havde skrevet en Afhandling for Magistergraden og
gjort sig bemærket paa Universitetet, lykkedes det ham ikke at
blive fast ansat der. Han var misfornøjet med alt her hjemme,
han tænkte paa at blive Præst og under Striden med Sverige paa
at blive Kriger. Imidlertid døde hans moderlige Veninde, Tante
Lyne, efter hvis Mand han var opkaldt, og han arvede nu 12000 Rdl.;
hvor han – trods det «Danersind», han førte i Munden – havde
Lyst til at nedsætte sig. Han paabegyndte et originalt Sørgespil
l 5 Akter, «Forføreren»; først 25 Aar efter (1814) blev det opført
paa det kongl. Theater, men gjorde, trods flere rosværdige
Egenskaber, ringe Lykke. Sammen med Iffland og Schrøder vilde han
ofre sig for den tyske Scene, hvorfor han fratraadte Redaktionen
af «Minerva»; men da det upatriotiske i hans Planer bebrejdedes
ham stærkt, opgav han dem, saa meget mere som Hertugen af
Augustenborg tilbød ham Pladsen som extraordinær Professor i
Æsthetik ved vort Universitet, hvortil han udnævntes 14. Maj 1790,
rigtignok kun med 200 Rdl. i aarlig Gage, hvilken dog 3 Aar
efter fordobledes. Som Universitetslærer hørte han ikke til de
særlig kaldede; men Steffens siger dog, at der gjennem R. dannede
sig et virksomt og oplivende Princip ved Siden af det forstenede
Universitet og de gamle, mest jammerlige Professorer. Hans
Foredrag vare behagelige; men i en meget højere Grad var hans
Omgang oplivende for Studenterne; han var altid deres fortrolige Ven,
hvem de med Resultat kunde betro alt, hvad der laa dem paa
Hjærtet. Han var aldrig doktrinær, aldrig stiv og abstrakt i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
